Kræftpatienter svigtes

Danskerne skal til at vænne sig til, at der ikke er lige meget råd til al behandling på de danske sygehuse. Politikerne er nødt til at tage den ømfindtlige diskussion om, hvilke behandlinger de danske sygehuse skal vægte mest, mener to lægelige folketingspolitikere. I dag går det blandt andet ud over kræftpatienterne, at der ikke prioriteres skarpt nok: Manglende penge får danske læger til at betegne kræftpatienter som uhelbredelige langt tidligere end læger i andre vestlige lande, vurderer to sundhedspolitiske ordførere, folketingsmedlemmerne og lægerne Jørgen Winther (V) og Kamal Qureshi (SF). »Gennem de sidste mange år har vi svigtet kræftpatienterne«, siger Jørgen Winther, der selv i foråret var medredaktør på bogen 'Mister du håbet - mister du alt'. Bogen handler om uhelbredelige kræftpatienter, der har taget rejsen til udlandet for at møde, hvad de oplever som mere omsorg og mindre skelen til sygehusbudgetter. I JyllandsPosten i går rettede en række af landets markante kræftlæger en alvorlig anklage mod sygehusene for at svigte kræftpatienter i bestræbelserne på at spare. »Den behandling, man i dag tilbyder kræftpatienterne, er i høj grad dikteret af økonomi. Der er meget, vi kunne gøre, hvis pengene var til det«, sagde blandt andre overlæge John Mortensen fra kræftafdelingen på Vejle Sygehus. Jørgen Winther er glad for, at kræftlægerne har taget bladet fra munden og »ikke længere er så flinke«. »Det er, som om at respekten for at overholde sygehusenes budgetter har været større end iveren for at helbrede patienterne«, mener Jørgen Winther. »Hvert år er der ifølge mit skøn 3-4.000 kræftpatienter, der ikke får den nødvendige behandling: Onkologerne er pressede og vælger at behandle dem, der har størst chance for at overleve, mens andre behandlinger udelades, og patienter dermed opgives alt for tidligt«, siger Jørgen Winther. Kamp for patienterne Han efterlyser en »ny grundindstilling, hvor man kæmper mere for patienterne«. Kamal Qureshi genkender også som læge situationen med at skulle opveje patientens helbredelsesmuligheder mod økonomien: »Allerede som lægestuderende oplever man det ubehagelige, at lærebøgerne fortæller, hvad der er det bedste - mens virkeligheden fortæller, hvad der er økonomisk rigtigt«, siger Kamal Qureshi, der finder, at lægerne ikke bare skal bruge deres ret til at sige fra over for skånselsløse besparelser, men ligefrem er forpligtede over for patienterne til at sige: Det her vil vi ikke forsvare, for det er i modstrid med, hvad vi har lært. Men løsningen på problemerne i sundhedsvæsenet går via en diskussion, der kommer til at gøre ondt, mener Kamal Qureshi: »Det er på høje tid, at vi som politikere erkender, at amterne ikke kan give al behandling. Det er simpelthen at holde befolkningen for nar. Ventelister kan ikke længere helt afskaffes, og der er visse behandlinger - som for eksempel fertilitetsbehandlinger - som vi må erkende, at vi ikke har råd til at betale«, siger Kamal Qureshi, der som SF'er ikke er vild med i givet fald at skulle opleve rige danskere blive i stand til at købe sig til behandlinger, som mindrebemidlede ikke vil kunne få råd til. At turde sige det højt »Men der kommer stadig flere behandlingstilbud, og vi er nødt til at turde sige højt, at vi ikke kan magte det hele. Kræft, for eksempel, er vi nødt til at tage os af, ligesom vi selvfølgelig skal tilbyde akuthjælp og tage os af de sygdomme, der påvirker folks hverdag, arbejde og øvrige velbefindende. På andre områder må vi så erkende, at al behandling ikke er gratis i al evighed. Vi svigter sygehusledelserne, hvis vi som politikere ikke tør tage diskussionen om, hvad vi vil have. Det er os, der er valgt til at give bud på, hvad de offentlige penge skal bruges til«, siger SF's sundhedspolitiske ordfører.