Når medarbejdere i fremtiden får tilbudt en sundhedsforsikring af deres arbejdsgiver, behøver de ikke tøve med at tage imod frynsegodet, fordi de skal betale skat af præmien. Ifølge regeringen skal den beskatning helt fjernes, på samme måde som det tidligere har været omtalt, at arbejdsgiverens kontante betaling til en medarbejders operation heller ikke længere skal beskattes. Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) har snart et lovforslag klar: »Arbejdsgiverens udgifter til sygebehandling skal være skattefri for lønmodtageren, hvad enten der er tale om en kontant betaling eller en forsikringsordning. Det er en fordel for både medarbejdere og arbejdsgivere at få en hurtig behandling, og det er en samfundsøkonomisk fordel, fordi det er med til at forkorte ventelisterne og spare kommunerne for sygedagpenge«, siger han. Vedtages forslaget, som ikke får betydning for arbejdsgiveren, der stadig kan trække præmien fra, vil det forøge det boom, som forsikringsselskaberne allerede oplever i private forsikringer. »Hvis præmien gøres skattefri, vil flere virksomheder beslutte sig meget hurtigere, fordi de ikke skal spørge medarbejderne først«, siger direktør Niels Johansen, Mølholm Forsikring, der blandt andet sender Legos ansatte uden om ventelisterne til privathospitaler. Også Danica Pension er positiv. Direktør Jesper Winkelmann siger: »Men uagtet regeringens støtte, så buldrer det derudad. Interessen for sundhedsforsikringer er enorm«. Flere eksperter er dog bekymrede. En af dem siger: »De private forsikringer er med til at skabe et todelt sundhedssystem, hvor man kan købe sig til en bedre behandling end andre. Den udvikling er vi bange for. Når flere og flere køber en privat forsikring, falder deres villighed også til at betale til det offentlige sygehusvæsen via skatten«, siger formanden for Lægeforeningen, Jesper Poulsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























