Nej til videnskab i EU

Det er ikke kun i Danmark, at interessen for at studere og gøre karriere inden for de naturvidenskabelige fag er på retur. En ny undersøgelse, foretaget af EU-kommissionen blandt 16.000 borgere i EU, viser, at de unge europæere slet ikke tænder på en videnskabelig karriere. Der er tre hovedårsager til afvisningen af naturvidenskab: Det er for kedeligt, for kompliceret og for udsigtsløst. Næsten 60 procent af de adspurgte - og det omfatter både unge og ældre - mener, at fysik og kemi i skolen simpelthen er for kedelige. En næsten lige så hyppigt angivet grund er, at emnerne er for vanskelige. Endelig er det en udbredt opfattelse, at det ikke er naturvidenskaben, man skal kaste sig over, hvis man ønsker en sikker og velbetalt faglig karriere. Dermed er den danske ungdom, der i de senere år i stort tal har fravalgt de naturvidenskabelige uddannelser, hverken værre eller bedre end deres jævnaldrende kammerater ude i de andre EU-lande. Den dalende interesse er et udbredt fænomen. Piger skal opmuntres På spørgsmålet om, hvad der kan gøres for at ændre udviklingen, peger et stort flertal på, at man i højere grad skal satse på at opmuntre piger og unge kvinder til at kaste sig over videnskabelige studier. Mærkværdigvis finder rigtig mange EU-borgere, at videnskab som sådan er yderst interessant - også selv om de ikke selv vil dyrke det. Undersøgelsen, det såkaldte Eurobarometer, viser således, at videnskab og teknologi rangerer højere på interessehitlisten end politik og økonomi, men til gengæld lavere end de absolutte topscorere: kultur og sport. Folks interesse for videnskab hænger meget tæt sammen med deres alder og hjemland. De mest interesserede lande er Sverige, Danmark og Holland, som samtidig er de nationer, der kan opvise det relativt set største antal af borgere med en afsluttet højere uddannelse. Kønnet spiller også en vigtig rolle. Langt færre kvinder end mænd interesserer sig for videnskab. Medicin, miljø og internettet er i nævnte rækkefølge de områder inden for videnskabens verden, der nyder størst interesse blandt EU-borgerne. Ikke overraskende er det især de yngre aldersgrupper, der fascineres af internettet og de udfordringer, der følger med det. Tv vigtigste kilde Tv angives som den vigtigste kilde til information om videnskabelige emner, og det gælder entydigt for samtlige 15 EU-lande. Den trykte presse kommer ind på andenpladsen fulgt af radio, skoler og universiteter, videnskabelige magasiner og tidsskrifter og internettet. Og så bør vi vel i sandhedens interesse også nævne, at over halvdelen af de adspurgte mente, at de journalister, der dækker videnskabsstoffet, ikke besidder den nødvendige viden og øvelse.