Klagernes endestation

Hvad laver Naturklagenævnet? »Vi er højeste klageinstans for alle større fredningssager, som er afgjort på et tidligere tidspunkt af amter, kommuner eller fredningsnævn. Vi er også sidste klagemulighed, når det gælder forvaltningen af det åbne land og såmænd også åer, vandløb og søer. Grusgravning - eller råstofloven i det hele taget - er også vores område som klagemyndighed, ligesom vi tager os af klagesager fra skove og på landet, hvis nogen har ideer om at ville bygge eller indrette noget der. På planlægningsområdet er vi ankemulighed i forbindelse med for eksempel centerbyggeri, og det er også hos os, at strid om eksisterende lokalplaner afgøres - som vi så det i sagen om ungdomsboligerne fra Farum«, siger nævnets formand Lars Busck. Hvor mange penge bruger I? »Vi har et budget på omkring 25 millioner kroner«. Hvad får vi for pengene? »En form for højere retfærdighed, kan man sige. Muligheden for, at en sag, som er gået i hårdknude lokalt, bliver bedømt med friske øjne . Lad mig give et eksempel: En landmand vil lægge sin store gylletank et godt stykke ude på marken, fordi han er bange for at genere beboerne i landsbyen med stanken. Det lokale amt godkender typisk byggeriet, fordi den tager hensyn til borgerne og deres stemmer. Danmarks Naturfredningsforening klager, og så er det op til os at afveje hensynene mellem borgere og natur«. Hvad ville der ske, hvis I blev nedlagt? »Ved at afskaffe den højeste klagemyndighed mister borgerne, foreninger og andre myndigheder muligheden for at få prøvet en afgørelse. Det kendetegner et retssamfund, at en lokal myndighed bliver kigget i kortene af en højere klageinstans, som har overblikket over hele landet. Eneste anden mulighed er at få prøvet sin ret ved domstolene, og det er både dyrt og langsomt og sjældent noget for småfolk«. Naturklagenævnet har omkring 50 ansatte i sekretariatet, og selve nævnet består af syv politikere og to højesteretsdommere plus den fastsanstte formand. Nævnet daterer sin historie tilbage til 1917, men indtil 1992 hed det Overfredningsnævnet. Under Per Stig Møller (K) som miljøminister fik det nyt navn og udvidet ansvarsområde.