Dansk Supermarked dropper økologisk brød

Lyt til artiklen

Trods tre års forsøg med at sælge friskbagt økologisk brød til samme pris som almindeligt brød har Dansk Supermarked måttet sande, at forbrugerne i Føtex og Bilka ikke er interesserede i at bide til bollen. Salget af økologisk brød er gået så ringe, at bagermestrene i landets godt 50 Føtex og Bilka forretninger fra nytår er holdt op med at bage økologisk brød, oplyser Dansk Supermarkeds informationschef Poul Guldborg. »Faktum er, at over halvdelen af det friskbagte økologiske brød ikke blev solgt og derfor endte i skraldespanden. Nu har vi i tre år kørt et projekt med at sælge det til samme pris, men vi må konstatere, at det ikke er slået an. Det er trist, men det er simpelthen ikke rentabelt«, siger Poul Guldborg. Han tilføjer, at det at have en økologisk brødproduktion er forbundet med en række ekstra omkostninger, fordi det skal bages særskilt, og fordi alle redskaber og maskiner skal rengøres, hvis de forinden har været brugt til at bage konventionelt brød. Samtidig skal bageriet føre nøje regnskab med alle ingredienser af hensyn til det statskontrollerede røde ø-mærke. »Min eneste forklaring på kundernes manglende interesse er, at de mennesker, som vil have økologisk brød, er så superøkologiske, at de selv bager brødet. For det går fint med salget af økologisk mel og gryn«, siger Poul Guldborg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her