Flere syge i lang tid

Flere oplever, at de har en langvarig eller kronisk lidelse som for eksempel muskel- og skeletsygdomme og hjerte-kar-sygdomme, viser en stor undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed netop har offentliggjort. Undersøgelsen bygger på interview med 16.690 voksne, hvoraf 41,1 procent svarede, at de havde en eller flere sygdomme på mere end seks måneders varighed. Det er en kraftig stigning i forhold til to lignende undersøgelser, som instituttet gennemførte i 1987 og 1994, hvor henholdsvis 33 og 37 procent sagde, at de havde en langvarig sygdom. »Nok er der flere, der siger, at de har en langvarig sygdom, men der er ikke flere, som oplever, at de er hæmmet af det i dagligdagen i forbindelse med arbejde og andre aktiviteter«, siger seniorforsker Mette Kjøller fra Statens Institut for Folkesundhed, der ikke på nuværende tidspunkt kan sige noget om årsagen til de flere langvarige sygdomme. Livsstil giver sygdom Hos de praktiserende læger er arbejdsmængden steget tilsvarende, og det har formanden for de praktiserende læger, Jørgen Lassen, en forklaring på. »Danskerne er blevet mere syge på grund af deres livsstil, som giver flere hjertekar-sygdomme og overbelastninger i led på grund af overvægt. Men det stigende fokus på sygdom i medierne, på internettet og i kampagner medfører også, at vi i en stigende grad ser raske, som føler sig syge«, siger Jørgen Lassen, der giver patientforeningerne en del af skylden. »Det kan også være udtryk for, at folk har fået en lavere smertetærskel. Noget man tidligere opfattede som en skavank, opfatter man i dag som sygdom«, siger han. Flere piller Danskernes egen oplevelse af større sygelighed smitter af på medicinforbruget. Lægemiddelstyrelsens årsstatistik viser, at det samlede forbrug af medicin uden for sygehusene fra 1996 til 2000 steg med cirka ti procent. Langt den største stigning ses på medicin til hjerte-karsygdomme og til blod og bloddannende organer, hvor forbruget er steget 20 procent. Formålet med undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed har været at lave et materiale, som de nyvalgte amtsråd kan bruge, når de skal tilrettelægge behandling og forebyggelse. 80 procent føler sig raske Instituttets undersøgelse omfatter en lang række områder, der har med sundhed, sundhedsvaner, levevilkår og kontakt til sundhedsvæsenet at gøre. Således mener 80 procent, at de har et virkelig godt eller et godt helbred. »Når 80 procent siger, at de har et godt helbred, samtidig med at en stor del har en langvarig sygdom, hænger det sammen med, at det at have en kronisk sygdom ikke er det eneste, der har betydning for, hvordan man vurderer sit helbred«, siger Mette Kjøller.