Pind samler ind til USA

Lyt til artiklen

En ny Frihedsgudinde. Adressen er New York, afsenderen de europæiske hovedstæder, og de første linjer til ideen er forfattet af Københavns bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V), som på forhånd har sørget for både opbakning fra højeste sted og også har fundet de første penge. »Frihedsgudinden fra 1876 ved indsejlingen til New York er betragtet som en gave fra Europa til USA. Begivenhederne 11. september har igen bragt det amerikanske og europæiske kontinent sammen, for det var ikke blot et land, men selve fundamentet for den vestlige verdens frihedstrang og tolerance, som blev angrebet«, siger Søren Pind som baggrund for, at han i måneder har arbejdet med planerne om en indsamling blandt europæiske hovedstæder for at få monumentet op at stå. Pengene skal samles ind i de enkelte lande, og til den nationale danske støttekomité har Søren Pind sikret sig tilsagn fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), Københavns biskop Erik Norman Svendsen og direktør i Dansk Industri Hans Skov Christensen. Formand Max Bæhring fra Dansk Metal overvejer stadig. For at sikre, at ideen spredes til det øvrige Europa, sendte Søren Pind i går en opfordring til Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) og bad ham stille sig i spidsen og lancere ideen blandt sine europæiske kolleger. »En sympatisk idé, og den skal vendes i kredsen af hovedstæder under EU eller i EuroCities, og her har vi i København Venstres Bente Frost som erfaren repræsentant. Hende vil jeg også lige drøfte det med«, siger overborgmesteren. Søren Pind regner med at finde de første 200.000 kroner til indsamlingen i sin egen forvaltning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her