Flere skal kunne førstehjælp

Mange menneskeliv vil kunne reddes, hvis flere danskere lærer førstehjælp, og hvis der i idrætshaller, lufthavne, indkøbscentre og andre steder, hvor mange mennesker samles, ophænges defibrillatorer, som med elektriske stød kan sætte gang i et hjerte hos en person, der har fået hjertestop. Det er baggrunden for flere intiativer, som vil blive igangsat i det kommende år for at øge hjælpen til folk, der rammes af akut ulykke eller sygdom. Krav om førstehjælps-kunnen Det Konservative Folkeparti fremlagde i foråret forslag i Folketinget om, at deltagelse i et kursus i førstehjælp skulle være et krav for at kunne få kørekort. Forslaget blev positivt modtaget i Folketinget, hvor kun de daværende regeringspartier Socialdemokratiet og de radikale gik imod, men det blev ikke vedtaget før sommerpausen. Med regeringsskiftet har de konservative nu bedre muligheder for at få det gennemført. K: 'Det kan redde menneskeliv' »Vi mener selvfølgelig stadig, at det er en god ide, også efter at vi er kommet i regering, og det vil være naturligt at tage det op med ministeren. Der er et stort behov for, at flere lærer førstehjælp, og det vil kunne redde mange mennesker«, siger Gitte Seeberg, der var en af forslagsstillerne, og som nu er næstformand i den konservative folketingsgruppe. I efteråret nedsatte Færdselsstyrelsen en arbejdsgruppe, der skulle se nærmere på forslaget, og Gitte Seeberg mener derfor, at politikerne i første omgang må afvente resultatet af det arbejde. »Sagen er ikke glemt, men jeg kan ikke love noget lige nu«, siger hun. Hundreder liv Hjerteforeningen mener, at der vil kunne reddes flere hundrede menneskeliv hvert år, hvis flere danskere lærer førstehjælp. I det kommende år vil foreningen igen føre kampagne for at få flere til at lære førstehjælp, og samtidig vil den starte en indsamling til køb af defibrillatorer, som med elektrisk stød kan redde mennesker med hjertestop. »Der er to ting, der skal gøres. For det første skal befolkningen lære at give hjertemassage og kunstigt åndedræt. For det andet skal defibrillatorerne bredes ud i det ganske land«, siger Hjerteforeningens formand, overlæge Jørgen Fischer Hansen. Kræver kundskaber »Alle kender de redningskranse, der er ved søer og strande, og på samme måde skal defibrillatorer være udbredt over hele landet. De skal være i sportshaller og indkøbscentre, hvor der kommer mange mennesker. Og så skal der være folk, der har lært at bruge dem. Politi og sundhedspersonale selvfølgelig, men også vagtmandskab og personale, der er knyttet til for eksempel sportshaller og stævner. Og de kan sagtens lære det«, siger Jørgen Fischer Hansen. Hjerteforeningens formand peger på, at man i USA, hvor defibrillatorer er udbredt, er nået op på, at 50 procent af dem, der får hjertestop uden for hospital, overlever. I Danmark overlever kun ganske få procent af de 4.500 mennesker, der hvert år rammes af hjertestop uden for hospital. Brandvæsen hjælper Som omtalt i Politiken torsdag arbejder brandvæsenerne i København, Århus, Odense og Ålborg sammen med Falck på et forsøg, hvor brandvæsenet sendes af sted som nødbehandlere til folk, der rammes af akut sygdom og ulykke, hvis den nærmeste ambulance er langt væk. Erfaringen siger, at en person med hjertestop kan genoplives med held inden for 5-6 minutter, hvis der ikke gives førstehjælp. Gives der derimod førstehjælp, er der omkring 12 minutter at løbe på. Tiden afgørende »Så det drejer sig om at komme frem hurtigt, og nødbehandlerne er et skridt i den retning. Men det allerbedste vil være, hvis alle i Danmark kan give førstehjælp, så den person, der falder om i køen i supermarkedet, får hjælp med det samme«, siger direktør Allan Søgaard Larsen fra Falcks Redningskorps. Han så gerne, at førstehjælp gøres til en del af undervisningen til kørekort. Samtidig vil Falck selv i løbet af foråret gøre førstehjælpskurser til en del af Falcks almindelige abonnementer.