Afviste asylsøgere skal hurtigere ud

Lyt til artiklen

Integrationsministeren vil stramme loven, så afviste asylsøgere i løbet af få dage sendes ud af Danmark. Det sker, efter at 21 kriminelle asylansøgere i løbet af julen er flygtet fra fængslet i Sandholmlejren. »Der går alt for lang tid, fra en sag afsluttes, til de er ude af landet. I dag har en almindelig asylansøger omkring 14 dage, fra der er givet afslag, til vedkommende skal være ude af landet. Det skal kortes ned til få dage. Der er tendens til, at man i løbet af de 14 dage forelsker sig drabeligt og køber en vielsesattest«, siger integrationsminister Bertel Haarder (V). Ud i løbet af nogle timer Når det gælder de såkaldt åbenbart grundløse asylsager, skal ansøgeren helst ud af landet i løbet af nogle timer efter afslaget, mener han. I løbet af juledagene lykkedes det 21 frihedsberøvede asylansøgere at flygte fra Sandholmlejren i Nordsjælland. Nogle af dem havde allerede fået afslag på asyl i Danmark. 'Nødt til at være barske' »Jeg vil fremsætte lovforslag om hurtigere udsendelse. I de her sager er vi nødt til at være ret barske. De løber jo væk, fordi de har fået afslag«, siger Bertel Haarder. Både han og fungerende justitsminister Brian Mikkelsen (K) erklærer sig samtidig parate til at skærpe sikkerheden i fængslet i Sandholmlejren. Asylansøgere flyttet Indtil da har Direktoratet for Kriminalforsorgen valgt at flytte de 20 asylansøgere, man er mest bekymret for vil flygte, til Maribo Arrest, hvor sikkerheden er bedre. Lillejuleaften flygtede 19 asylansøgere. Og natten til torsdag lykkedes det for yderligere to at lave et hul i bygningsmuren og forcere det fire en halv meter høje hegn med pigtråd, der spærrer området inde. Stak af trods alarm Flugten er sket, til trods for at der netop er kommet nyt overvågnings- og alarmsystem. »Så snart den første stak hovedet ud af hullet i muren natten til torsdag, gik alarmen i gang. Personalet løb, så hurtigt de kunne, ud til hegnet, men da var to af asylansøgerne allerede ovre. Selv om vi reagerer med det samme, kan vi ikke nå det«, konstaterer institutionens leder, Leif Andersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her