Det kan måske være svært at huske netop i disse dage, hvor landet ligger i sne, men faktisk blev 2001 samlet set et forholdvis varmt år. Det meddeler i hvert fald Meteorologisk Institut (DMI), som netop har »evalueret« vejret for det seneste år. Ifølge DMI skinnede solen 1780 timer i det næsten overståede år, hvilket er godt fem procent mere end sædvanligt. Det betød også, at gennemsnitstemperaturen sneg sig helt op på 8,2 grader, eller godt en halv grad over normalen. Det hele var dog ikke solskin i 2001. Nedbøren var med 755 mm også seks procent højere end normalt.
2001 var et varmt og vådt år
Lyt til artiklen