Kontrollen med at patienter behandles ordentligt og efter reglerne, når de deltager i biomedicinske forsøg, bliver nu strammet. I løbet af 2002 vil et nydannet korps af kontrollanter besøge en håndfuld af de danske universiteter og hospitaler, hvor der i dag foregår biomedicinske forsøg med patienter. I første omgang vil ti biomedicinske forsøg inden sommerferien blive kigget nøje efter i sømmene. Erfaringerne fra de ti besøg skal bruges, når kontrolordningen efterfølgende skal gøres permanent. Øget kontrol I det seneste års tid har der eksisteret en kontrolordning, som checkede den tredjedel af alle de mange hundrede biomedicinske forsøg, hvor medicin blev afprøvet på større grupper af patienter. Men nu kommer der altså også et kontrolorgan som omfatter alle de forsøg, som kirurger, børnelæger osv. laver på grupper af patienter. Altså forsøg, hvor der ikke indgår medicin. Formanden for den Centrale Videnskabsetiske Komité, Kamma Bertelsen, siger, at kontrolsystemet først og fremmest skal have en præventiv effekt. Opdragende Lægerne skal vide, at de ikke kun som i dag bliver kigget efter i sømmene, når de indsender deres ansøgninger om at måtte starte et biomedicinsk forsøg. Nu kan der komme kontrolbesøg midt under forsøgene, der ofte løber over flere år. »Det her bliver først og fremmest opdragende. Nu ved folk, at vi kommer og kigger«, siger Kamma Bertelsen der forvener, at langt de fleste læger og forskere har orden i deres forsøg. Men er der sket grove fejl, er man i alvorlige tilfælde parat til at bremse et biomedicinsk forsøg, understreger Kamma Bertelsen. Færre fejlskud Kamma Bertelsen forventer også, at der med det nye kontrolsystem kommer færre sager i medierne om patientforsøg, hvor der er gået noget galt og hvor patienterne ikke har fået klar besked på, hvad det var for et forsøg, de indgik i. »Det her skal give en bedre beskyttelse af patienter i forsøg. Der vil blive udsendt anonyme spørgeskemaer til patienterne. Hvis patienterne ønsker det, kan de komme til at tale med inspektorerne. Her kan patienterne få luft, inden de går til pressen«, siger Kamma Bertelsen. Vel modtaget Blandt en del lægerne bliver det nye kontrolsystem godt modtaget. Til Københavns Universitets elektroniske nyhedsbrev for bioteknologisk forskning, som blev udsendt torsdag, siger flere læger fra Rigshospitalet samstemmende, at det er godt, at der nu kommer et korps af kontrollanter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























