Duehøge står for skud

»Bestanden af duehøg er unaturligt lav i en række privatejede skove i Østdanmark sammenlignet med Vestdanmark og statsskovene i Østdanmark«. Så kort og kontant beskriver Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) det faktum, at der er for få af de totalfredede duehøge i mange privatejede skove i Danmark. At det går så skidt med bestanden af duehøge er bemærkelsesværdigt, fordi flere af de andre fredede rovfugle som falke, høge, våger, og ørne er i fremgang, som det også fremgår af den 368 sider store DMU-rapport: Natur og Miljø 2001. Hensyn til fasan I Dansk Ornitologisk Forening, DOF, er man ikke i tvivl om, at mange duehøge stadig fanges i fælder og aflives på de store godser. Eller også skydes de ned, fordi godsejerne ikke vil acceptere, at duehøgene tager en del af de mange tusinde udsatte fasaner, som er grundlaget for de store godsjagter. Nordjysk bestand halveret En ny undersøgelse viser ifølge DOF, at bestanden af duehøge i Nordjylland er halveret og den tilbagegang hænger ifølge DOF nøje sammen med, at et intensivt jagtvæsen er etableret i adskillige skove i det nordjyske. DOF anslår, at bestanden af duehøge i dag er på 600-700 par i hele landet. Den naturlige bestand ville være mindst 1.000 par i Danmark, hvis ikke der blev drevet ulovlig jagt på rovfuglen. »Formentlig foregår der en illegal bekæmpelse af duehøgene, af hensyn til de udsatte fasaner. Nogle steder aflønner man ligefrem skytterne efter, hvor mange fasaner der bliver nedlagt på efterårets jagter. Skytterne har en klar økonomisk interesse i, at der ikke ryger for mange fasaner i duehøgens maver«, siger biolog Knud Flensted fra DOF. Kragernes fjende DOF beklager af flere grunde, at duehøgen er fåtallig og sky herhjemme, og at den helt holder sig væk fra de bynære skove. Duehøgen kunne nemlig være en naturlig fjende for krager og skader i villaområderne, hvor de fugle generer en del af villa-ejerne. »I villahaver mangler krager og skader en vigtig naturlig fjende som duehøgen, men det er lidt pudsigt, at mange jægere brokker sig over, at der er for mange krager. Samtidig er nogle af dem sure over, at der er for mange duehøge. Men tingene hænger jo somme tider sammen«, siger Knud Flensted. Lars Wilhjelm er formand for Dansk Skovforening, der organiserer mange af de private skove. Han medgiver, at fasanjagten er en meget vigtig indtægtskilde for en del skovejere. Problem for fasaner »Jeg skal ikke stå og sige, at der ikke sker ulovligheder, men det er klart noget, som vi i foreningsregi vil holde os langt væk fra. Det er jo indlysende. Men ifølge gældende lovgivning kan man indfange duehøge omkring de steder, hvor man udsætter fasaner. Så transporterer man fuglene væk fra det pågældende område og slipper dem ud igen. Det har man lov til«, siger Lars Wilhjelm.

Men er det virkelig rigtigt, at duehøgen er et stort problem for de udsatte fasaner? »Det kan jeg love dig. Det er jo ikke sådan at skytten gider at bruge oceaner af tid på at indfange og køre væk med duehøgene, medmindre der var noget reelt om snakken«, siger Lars Wilhjelm.

Men kan man ikke lave jagten sådan, at der er plads til både fasaner og duehøge? »Jo, og det mener jeg også, at langt, langt de fleste gør. Men selvfølgelig er der brodne kar overalt. Men hovedparten af dem, som har professionel jagt, de indfanger rovfuglene, kører dem væk og slipper dem så ud igen«, siger Lars Wilhjelm. »Lars Wilhjelm mener også, at man i debatten om de store rovfugle skal huske, at rugende havørne og kongeørne er to fuglearter, som vi har fået tilbage i den danske natur i løbet af de seneste 20 år. De to fuglearter finder man i dag kun ynglende i de private skove. »Det er jo blandt andet fordi folk ikke har ret til at rende på kryds og tværs af skovene på alle mulige tidspunkter af døgnet«, siger Lars Wilhjelm.