Politiet melder over hele landet om en usædvanlig fredelig julenat. Normalt er julen en af de tidspunkter på året, da familiestridigheder kan udvikle sig til voldelige episoder, men foreløbig tyder alt på, at julefreden er intakt. Politiet har ingen steder i landet været kaldt ud til dramatiske episoder, viser Ritzaus rundringning til landets politistationer. Den mest dramatiske begivenhed skete tidligt julemorgen, hvor der udbrød brand i en lejlighed på tredje sal på Nyvej i Albertslund. Branden nåede at udvikle sig så meget, at de syv mennesker, der opholdt sig i lejligheden måtte køres på hospitalet til observation for røgforgiftning, men ingen er dog i livsfare, oplyser Glostrup politi. Selv om det er alt for tidligt at opgøre antallet af indbrud, der er begået julenat, så vurderer de fleste politistationer, at det også på det område har været en fredelig jul. Indbrudstyvene er normalt på overarbejde julenat, men på en række politistationer i danske provinsbyer, havde man tirsdag middag endnu ikke modtaget en eneste anmeldelse om indbrud, hvilket er usædvanligt. Der ventes dog at ske, når julegæsterne vender hjem i løbet af første og anden juledag og finder ud af, at de har haft ubudne gæster.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























