Torsdag morgen vågnede mange mennesker op til sne, kulde, blæst og glatte veje, men ifølge Vejdirektoratet gav det ingen trafikale problemer. Bilisterne kørte fint efter forholdene, lyder meldingen fra direktoratet. Hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) var der også torsdag morgen optimisme. Der er gode chancer for en hvid jul med sneboldkampe, snemænd og kælketure. Fredag, lørdag og søndag bliver det blæsende og koldt med temperaturer ned til fem graders frost. »Natten til fredag kommer der så sne- og sludbyger, og det fortsætter både lørdag og søndag«, siger vagthavende meteorolog hos DMI, Leif Andersen. Og sneen vil blive liggende, fordi vejret er så koldt. Juleaftensdag stiger temperaturerne en smule, og langsomt vil snebygerne gå over i slud.
Håb om hvid jul vokser
Lyt til artiklen