Ansatte i nationalbanker frygter Centralbanken

Lyt til artiklen

Frygten for den nye Europæiske Centralbank, der får tilført mere og mere magt, er så stor blandt de ansatte i Europas nationalbanker, at det går ud over arbejdsmoralen. Det viser en ny rapport. Rapporten, der er den første af sin art, er bestilt af UNI (Union Network International) - en sammenslutning af europæiske fagforeninger for ansatte i den finansielle sektor. Ifølge rapporten føler mange ansatte i nationalbankerne dels, at deres job er truet, og dels at arbejdsvilkårene er blevet forringet. Selve ECB (Den Europæiske Centralbank) kritiseres også for dens manglende respekt for de faglige organisationer og deres arbejde. Danskere og svenskere er ikke så bange Problemet med den styrtdykkende arbejdsmoral er ikke ligeså udpræget i Danmark og Sverige som i resten af Europa. Rapporten er baseret på svar fra 465 ansatte i 13 nationalbanker, og den viser, at halvdelen af de ansatte mener, at arbejdsvilkårene er forværret de seneste år. Værst i Frankrig Værst står det til i Frankrigs Nationalbank, hvor hele 94 procent af personalet siger, at arbejdsvilkårene er forringet, men utrygheden går igen i alle europæiske nationalbanker. Og i en del af bankerne mener hovedparten af de ansatte, at ledelsens behandling af de ansatte er blevet dårligere. Hele rapporten kan læses på Finansforbundets hjemmeside, www.Finansforbundet.dk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her