Pæleormens dyre spisevaner i danske havne kan blive en saga blot, hvis skibsingeniør Steen Olsen, Skærbæk ved Fredericia, har held med et projekt om den sære orm, som er en musling, der har gnavet danske skibe og moler hule, så det har givet genlyd i både sagaer og budgetter til renovering af havne. I havnen i Kolding måtte alle pæle udskiftes sidste år. I Vejle Amt meldes der om pæleorm i alle havne på nær Fredericia, hvor der er en del kemisk industri, hvis indflydelse på ormens appetit i øvrigt er ukendt. Projektleder Steen Olsen forestiller sig, at giftfri eksotiske olier kan smøres på træet for at genere den bakterie, som pæleormen skal bruge for at fordøje træet, hvor den også bor. 30-40 cm lang Ormen kan på et enkelt år blive 30-40 cm lang. Forrest har den skaller, som den bruger til at gnave med. Kun gællerne rager ud af et lille hul, som kan være indgang til et gennemgnavet stykke træ. For at undersøge ormens angreb har Steen Olsen med støtte fra Miljøstyrelsen lagt træ ud i vandet seks steder i landet, hvoraf i hvert fald de tre er ramt af pæleorm. Træet er lagt ud som flåder i Hirtshals, Frederikshavn, Skærbæk, Helsingør, Rønne og Roskilde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























