Skandinaver blandt al-Qaeda-soldater

156 soldater fra Osama bin Ladens terrornetværk al-Qaeda gennemførte i onsdags et oprør under en fangetransport til et fængsel i den pakistanske by Peshewar. 48 soldater flygtede, og det viser sig nu ifølge en pakistansk avis, at de kom fra 18 forskellige lande - herunder europæiske lande som Danmark, Sverige og Frankrig. Den internationale terror-ekspert dr. Magnus Ranstorp fra St. Andrews universitetet i Skotland siger, at det langtfra er overraskende, at der er en del med bopæl i Europa blandt de tilfangetagne. Al-Qaeda i alle europæiske lande »Alene fra Storbritannien har der været mere end 200 i Afghanistan og kæmpet på talebanernes side. I alle europæiske lande - også i Danmark - er der grupper, som har kontakt til al-Qaeda«, siger Magnus Ranstorp. Frem til 1998 blev hjemmesiden 'azzam.com' brugt aktivt til at hverve soldater til hellig krig. »Hjemmesiden har hvervet soldater til krigene i Bosnien, Tjetjenien og til træningslejre i Afghanistan. Den skandinaviske kontakt er i første omgang etableret gennem Bosnien. Derigennem blev de hvervet til al-Qaeda-netværket, og når de så var kommet ind, blev de fragtet videre via Kashmir til træningslejre i Afghanistan og til krigen i Tjetjenien«, siger Magnus Ranstorp. Hjemmesiden er opkaldt efter Abdullah Azzam, der blev dræbt i 1989, og som er åndeligt forbillede for Osama bin Laden Svensk pas Blandt de tilfangetagne al-Qaeda-soldater er en mand med svensk pas. Det er ikke så overraskende, for den svenske efterretningstjeneste Säpo har i sin seneste årsrapport forklaret, at der i Sverige findes »adskillige medlemmer og organisationer, som i deres respektive hjemlande og internationalt bedriver en virksomhed, som kan defineres som international terrorisme. Nogle af de mest indflydelsesrige personer i netværket har været i forskellige træningslejre, der styres af den saudiske medborger Osama bin Laden.« Upræcise oplysninger om danskere I Danmark har myndighedernes oplysninger om danskeres tilknytning til terrornetværk været både modstridende og mindre præcise. Politiets Efterretningstjeneste, PET, skriver på Rigspolitiets hjemmeside, at der er terrorsympatisører i Danmark: »Der kan være tale om en gruppe, der selv planlægger terrorhandlinger. Det kan også dreje sig om personer, der alene yder praktisk bistand - f.eks. i form af husly eller våben - til tilrejsende udenlandske terrorister. Der kan også være tale om mere direkte medvirken til terrorhandlinger i udlandet«. Vurderingen ligner ikke den, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) gav den danske befolkning 16. september. Statsministeren sagde, »at PET ikke har oplysninger, der på nogen måde kan bekræfte, at Danmark skulle være hjemsted for terrorister«. PET ønskede i går ikke at kommentere de nye oplysninger. »Selv om der findes danske al-Qaeda-soldater, så findes der ikke nogen fra Danmark i ledelsen af al-Qaeda. Til gengæld er der en mand med svenske papirer med i ledelsen«, siger dr. Magnus Ranstorp. Danske eksperter er uenige om, hvorvidt danskere, der er medlemmer af al-Qaeda-netværket, kan straffes. Professor i menneskerettigheder og folkeret på Københavns Universitet Ole Espersen mener, at straffelovens paragraf 102 gør det muligt at straffe danske al-Qaeda-soldater med fængsel i op til 16 år. Uenige om straf »Den siger, at det under krig er ulovligt at yde fjenden bistand og dermed svække den danske stats eller forbundsfælles kampdygtighed«, siger Ole Espersen. Han mener, at Danmark og USA er forbundsfæller i krigen i Afghanistan, fordi NATO-landene har aktiveret den såkaldte artikel fem efter angrebene på USA den 11. september. Artiklen siger, at et angreb på et medlemsland er et angreb på alle NATO-landene. »Den eller de danskere, det tilsyneladende drejer sig om, burde have forladt al-Qaeda-bevægelsen før 11. september«, siger Ole Espersen. Men den fortolkning er professor i strafferet ved Københavns Universitet, Vagn Greve, uenig i: »Hvis man er blevet knyttet til al-Qaeda før 11. september, så kan man ikke med rimelighed sige, at det var med henblik på at tage del i en krig, der involverer Danmark«. Han afviser, at man kan straffes, hvis man for eksempel blot har været chauffør. »Hvis man har deltaget i drab, mishandlinger eller andre modbydelige ting under borgerkrigen i Afghanistan, kan man klart blive straffet«, siger Vagn Greve. På baggrund af de nye oplysninger har Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, bedt den fungerende justitsminister Brian Mikkelsen (K) om at foretage en grundig undersøgelse af forholdene omkring den eller de tilfangetagne al-Qaeda-terrorister, som angiveligt har forbindelse til Danmark.