Økovenlig bilskrotning skuffer

Den nu halvandet år gamle ordning, der præmierer miljøvenlig skrotning af gamle biler, lever langt fra op til forventningerne. Ordningen blev indført dels for at nedbringe antallet af bilvrag, der efterlades på vejene, eller som står og ruster op på marker og i baghaver, dels for at sikre en bæredygtig håndtering af det miljøfarlige affald. Men nye beregninger viser et stort gab mellem det antal biler, der afmeldes, og det antal skrotpræmier, der udbetales. Af de 110.000 biler, der blev afmeldt fra 1. juli 2000 og et år frem, er der kun udbetalt præmie til 67.000 ophugninger. Korrigerer man for, at der kan gå nogle måneder fra afmeldingstidspunktet til udbetaling af præmie, vil antallet af udbetalte præmier i perioden nå op på cirka 73.000. Men trækker man de afmeldte biler, der er eksporteret til udlandet, fra det samlede antal afmeldinger på 110.000, burde der mindst have været udbetalt knap 90.000 skrotpræmier, vurderer Miljøstyrelsens erhvervsaffaldskontor. Mangler 15.000 biler »Umiddelbart virker tallene overraskende. Der mangler jo 15-20.000 biler. Så der er lang vej, før ordningen fungerer«, siger direktør Klaus Müller fra Genvindingsindustrien, som er en sammenslutning af danske genbrugsvirksomheder. Alle bilejere betaler årligt 90 kroner til en fond, som udbetaler skrotpræmierne. Men med de færre miljørigtige skrotninger har fonden fået vokseværk og rummer nu mellem 120 og 150 millioner kroner, anslår Klaus Müller. Udtjente biler skal skrottes hos en registreret autoophugger. Som tak for ulejligheden får bilens indehaver udbetalt en præmie på 1.500 kroner, således at der - når ophuggeren har fået sit - er omkring 500 kroner tilbage i lommen til den miljøbevidste bilejer - eller forhenværende bilejer, skulle man måske sige. Da ordningen blev indført 1. juli 2000, skete det blandt andet, fordi der hvert år blev efterladt cirka 4.000 bilvrag på de offentlige veje eller sågar i naturen. Som regel med stelnummeret fjernet, så ejeren ikke kan findes. Ved ordningens indførelse anslog Miljøstyrelsen, at de danske bilejere ville skrotte op mod 120.000 biler om året på den miljøvenlige - og lovformelige - måde hos de små 200 autoophuggere, der er registreret hos Miljøstyrelsen. Men tallene er altså langt lavere. Hvad der sker med de mange tusinde gamle biler, som burde have været indleveret til miljørigtig skrotning, står ifølge Klaus Müller fra Genvindingsindustrien hen i det uvisse. »Måske er bileksporten større, end man regner med. Men med de høje danske bilpriser i forhold til vores nabolande er det ikke en særlig oplagt mulighed. Det er mere sandsynligt, at mange biler stadig bliver skrottet hos uautoriserede ophuggere. Det ser heller ikke ud til, at antallet af herreløse efterladte biler er faldet«, siger Klaus Müller. Skjult eksport Ingeniør Peter Grau fra Miljøstyrelsens erhvervsaffaldskontor er enig i, at der lige nu ikke kan gøres rede for 15.000-20.000 bilers skæbne. Men efter hans opfattelse eksporteres der reelt flere biler, end Danmarks Statistik registrerer. »Varebiler er faktisk billige i Danmark, så dem kan det godt betale sig at eksportere. Så jeg tror, at en stor del af de afmeldte varebiler, der ikke udbetales skrotpræmie for, nu befinder sig i udlandet. Desuden er der et mindre antal personbiler, der eksporteres, uden at det bliver registreret. Endelig viser det sig, at nogle venter mere end et år efter afmelding, før de skrotter«, siger Peter Grau, som medgiver, at der selvfølgelig også forekommer ulovlige ophugninger. Direktør Klaus Müller tror ikke på, at ordningen kommer til at fungere optimalt, før man så at sige vender tingene på hovedet, således at man først kan afmelde sin bil, når man kan dokumentere, hvorledes man har skaffet sig af med den: »Man bør ikke kunne permanent afmelde sin bil, medmindre man har enten et bevis fra en godkendt ophugger eller en eksporttilladelse i hånden. Kun på denne måde kan man få styr på, hvad der sker med bilerne«, siger han.