Universiteter og andre forskningsinstitutioner kan tage det roligt. Forskning betalt af private midler, EU og andre eksterne sponsorer bliver ikke berørt af regeringens ansættelsesstop. Det oplyser finansminister Thor Pedersen (V), efter at der er i forskningsmiljøet er skabt uro omkring gennemførelsen af forskning i det nye år på grund af det øjeblikkelige statslige ansættelsesstop. Thor Pedersen udsendte tirsdag en udførlig vejledning til institutionerne. Heri redegøres der for dispensationsmuligheder for fortsat ansættelse af lærere m.fl., ligesom det understreges, at forskning betalt af private midler slet ikke berøres af udgiftsstoppet. Vejledningen kom to dage, før finansministeren skal redegøre for ansættelsesstoppet i finansudvalget. Rektorkollegiets advarsler I weekenden advarede Rektorkollegiet mod konsekvenserne af ansættelsesstoppet. Uden dispensation risikerer halvdelen af undervisningen at blive aflyst i visse fag, hed det. Mandag besluttede Thor Pedersen så, at universiteterne kan forlænge ansættelsen af lærere, der var ansat pr. 12. december, med op til et halvt år for at sikre den fortsatte undervisning. Thor Pedersen siger, at det ikke er regeringens hensigt at forhindre private i at sætte penge i forskningen i Danmark - tværtimod er mange flere velkomne. »Derfor forhindrer cirkulæret ikke initiativer, der finansieres privat«, siger Thor Pedersen. Cirkulæret er indført, for at regeringen får mulighed for at fremlægge sin egen politik, herunder sit eget forslag til finanslov, og for at skabe et oversblik over de opgaver, der skal løses, og de penge, regeringen har til rådighed, oplyser finansministeren. RUC-rektor tilfreds Rektor på RUC, Henrik Toft Jensen, er tilfreds med, at udgiftsstoppet ikke rammer privat finansieret forskning. »Det mangler da bare andet. Regeringen skal ikke blande sig i, hvad universiteterne bruger deres privatfinansierede forskningsmidler til«, siger Henrik Toft Jensen Dispensationen fra udgiftsstoppet pr. 12. december betyder bl.a., at vikarer og timelærere kan forlænges i op til et halvt år. Det har altafgørende betydning for undervisningen i foråret, mener universitetsrektorer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne



























