Børn skal dyrke idræt efter skoletid

Lyt til artiklen

Børn og unge skal væk fra computerskærmene og ud på idrætspladserne efter skoletid. Det mener kulturminister Brian Mikkelsen (K), der sammen med undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) vil nedsætte et udvalg til at kigge på opgaven, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. De to borgerlige ministre forestiller sig, at børn og unge efter sidste time fremover skal have tilbud om at bruge kroppen aktivt frem for bare at hænge på gadehjørnerne eller dase i sofaen. De bærende kræfter bag tilbuddet skal være pædagoger fra fritidsordningerne og frivillige fra idrætsforeninger, der i fællesskab skal aktivere børnene og skabe lysten til at bevæge sig. Bærn behøver ikke kede sig »Jeg vil gerne give børnene mulighed for at dyrke idræt efter skoletid, så de slipper for at kede sig derhjemme eller spille Game Boy ovre i et hjørne. Der er ofte gode faciliteter lige ved siden af skolerne, som alligevel står tomme. Hvorfor ikke bruge dem til noget fornuftigt?« spørger Brian Mikkelsen. De store idrætsorganisationerne hilser forslaget velkomment, men ser rekrutteringen af frivillige som et problem. Efterlønnere og dagpengemodtagere Det skæve tidspunkt kan afskære mange fra at hjælpe, men Brian Mikkelsen ser i stedet efterlønnere og dagpengemodtagere som en ubrugt ressource. Af samme grund er han villig til at kigge på de begrænsninger i lovgivningen, der i dag praktisk talt forhindrer de to grupper i at yde frivilligt arbejde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her