Morgenavisen Jyllands-Posten er gået til angreb på en række dagblade på grund af dækningen af onsdagens fyring af chefredaktør Ulrik Haagerup. Udover til Politiken har Jyllands-Posten sendt genmælekrav til Berlingske Tidende, Information og B.T. for at »imødegå belastende udsagn om avisens troværdighed«. Flere af Jyllands-Postens konkurrenter har spurgt, hvordan det lod sig gøre, at en særdeles stort opsat, men indholdsmæssigt tvivlsom journalistisk artikel om fup blandt flygtninge landede på forsiden af avisen kun to dage før Folketingsvalget. JP: 'Absurd og fornærmende' Spekulationerne er gået på, at bladets ansvarshavende chefredaktør, Jørgen Ejbøl, har presset artiklerne igennem uden om den journalistiske chefredaktør og netop fyrede Ulrik Haagerup. »Disse påstande er absurde og fornærmende,« skriver avisens chefredaktion i sit brev. JP: Haagerup stod for artiklerne Jyllands-Posten har ikke, skriver avisen, presset artiklerne ind i spalterne udenom den ny fyrede chefredaktør Haagerup. »Sandheden er, at artiklerne er blevet til på Ulrik Haagerups foranledning, han har deltaget i redigeringen af dem,« skriver Jyllands-Postens chefredaktion. Haagerup: 'Vi var nogle, der ikke så artiklen' Den udlægning strider mod Ulrik Haagerups egen version af forløbet. Til fagbladet 'Journalisten' siger Ulrik Haagerup: »Vi var nogle, der burde have set den, som ikke fik set den«. JP: 'Samarbejdsproblemer' Avisens chefredaktion fastholder, at det er forkert at se afskedigelsen af Haagerup som et spørgsmål om redelig journalstik eller ej. »Årsagen (til fyringen) er: Samarbejdsproblemer. Længere er den sag ikke,« skriver Jyllands-Posten. »Intet politisk parti kan øve indflydelse på Jyllands-Postens journalistik, og Jyllands-Posten går ikke noget politisk partis ærinde i sin journalistik«, hedder det videre. Det modsiges af Politikens kilder, der fortæller, at avisens ansvarshavende chefredaktør Jørgen Ejbøl under valgkampen forsøgte at påvirke den redaktionelle linie til gavn for en borgerlig regering, da han ikke var tilfreds med, at Jyllands-Postens journalister i et par dage havde skrevet en række artikler, som ikke var flatterende for Venstre og partiets statsministerkandidat Anders Fogh Rasmussen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























