Fødevareregion Herning har besluttet at standse al godkendelse af transporter fra hestehandler Palle Ellehammer. Det sker efter en sag om mulig overtrædelse af dyreværnsloven i form af grov dyremishandling i forbindelse med udførsel af slagteheste til Italien. Stoppet for transportgodkendelser kommer på baggrund af oplysninger, der er kommet frem i medierne om heste, der bl.a. ikke fik vådt eller tørt i flere døgn under transporten og derfor åd deres underlag af sult. Heste hvis ben knækkede sammen af udmattelse, da dyrene nåede frem til Italien. Udover at sætte en stopper for transporten vil Fødevareregion Herning nu se på, om det er muligt for hestehandlere og transportører at føre myndighederne bag lyset hvad angår dokumentation for, at reglerne om hestetransport til udlandet er overholdt. »Vi ser med stor alvor på de oplysninger, der er kommet frem de seneste dage. Det er vigtigt at understrege, at ansvaret for dyrenes tilstand overgår til transportørfirmaet under kørslen. Men det fritager ikke hestehandler Palle Ellehammer for et stort medansvar. Han kan ikke have været uvidende om de transportforhold, som er dokumenteret i pressen. Derfor har vi indstillet al transport med Ellehammers heste, indtil sagen er fuldt belyst, siger veterinærchef Karsten K. Madsen. Hestehandleren er tidligere blevet anmeldt for dyremishandling.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























