Tvind-skolen Den Rejsende Højskole på Sejrens Vej har tirsdag i Vestre Landsret i Viborg fået dom for, at man skal betale Undervisningsministeriet 4,9 mio. kr. tilbage, fordi Tvind-skolen i flere år uberettiget modtog tilskud. Sagen er en forløber for fem andre sager, hvor ministeriet forsøger at få penge tilbage fra Tvind-skoler. Samlet forsøger Undervisningsministeriet at inddrage i alt ti mio. kr. Oprindelig var kravet på omkring 15 mio. kr., men de fem mio. har ministeriet allerede hentet ved at tilbageholde tilskud i 1996. Sagen fem år undervejs Sagen mod Den Rejsende Højskole på Sejrens Vej har været fem år undervejs. Faktisk er der allerede tidligt afsagt en udeblivelsesdom mod skolen, men den er senere ophævet, da også ministeriet var interesseret i at få en behandling af sagen ved domstolen. Striden om tilskud til Tvind-skolerne var en central del af Undervisningsministeriets opgør med Tvind-skolerne i 1996. Ifølge ministeriet havde flere af skolerne forbrudt sig mod tilskudsreglerne, som blandt andet stiller krav til omfanget af ekskursioner og antallet af deltagere på et kursus, der kan omfattes af tilskud. Ingen forventning om at se pengene Ministeriet har dog ikke på noget tidspunkt haft de store forventninger til, at man kommer til at se pengene. Da tidligere undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) anlagde sagen, erkendte han, at man formentlig ikke ville få noget større økonomisk udbytte ud af sagen. I ministeriet har man set sagen som en principiel afgørelse, der viser, at ministeriets vurdering af reglerne har været den rigtige.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























