Sigtede i voldtægtssag løsladt

Lyt til artiklen

Fire mænd blev løsladt tirsdag efter et mere end syv timer langt grundlovsforhør. De var anholdt i sagen om den formodede voldtægt af en 25-årige kvinde. Politiet havde begæret mændene fængslet, men dommeren fandt ikke, at der var grundlag for fængslingen. De er dog stadig sigtede for voldtægt og anden kønslig omgang end samleje. Siden weekenden har tre andre mænd siddet fængslet. De tre mænd har kæret fængslingen til landsretten - to af mændene kom dog på fri fod tirsdag aften: »Jeg valgte at løslade de to af mændene, indtil landsretten kommer med sin kendelse. Dermed er der fortsæt en, der er fængslet«, forklarer vicekriminalkommisær Jørgen Krog. I alt er 11 mænd sigtede i sagen. Jørgen Krog ved dog stadig ikke hvor mange, der reelt deltog i voldtægten, hvorfor politiet fortsætter efterforskningen. Den 25-årige kvinde var også i retten. Det skete, fordi kvinden er kommet med nye oplysninger til politiet. Jørgen Krog vil endnu ikke oplyse, hvad den 25-årige har fortalt. Kom forbi en julefrokost Kvinden har tidligere forklaret politiet, at hun omkring klokken to lørdag nat kom gående ned ad Hillerødgade i København. Her blev hun inviteret indenfor i et selskabslokale, hvor et nedrivningsfirma holdt julefrokost. Da hun kommer indenfor, bliver hun slæbt ned i gården og voldtaget af fire mænd. Flere andre mænd kigger på, og forhindrer kvinden i at slippe væk. Ifølge vicekriminalkommisær Jørgen Krog er flere af de 11 sigtede tidligere kendte af politiet. Han vil dog ikke oplyse, hvilken type kriminalitet de er kendt for.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her