Danmark har beklaget israelsk angreb

Lyt til artiklen

Danmark har i al ubemærkethed ved en såkaldt diplomatisk demarche beklaget de civile ofre for de seneste israelske luftangreb overfor det palæstinensiske selvstyre. Det oplyste udenrigsminister Per Stig Møller (K) onsdag i Folketingets spørgetid. Enhedslistens udenrigsordfører, Søren Søndergaard, havde bedt udenrigsministeren forklare, hvordan han har tænkt sig at leve op til sine ord om at "gå på to ben" i konflikten i Mellemøsten, så Israel og det palæstinensiske selvstyre kritiseres lige meget for deres optrapning af voldsspiralen. »Det er med dyb beklagelse og smerte, at vi oplever de civile tab på begge sider«, sagde Per Stig Møller. Per Stig Møller sendte et kondolencebrev til Israels udenrigsminister, Shimon Peres, efter de seneste selvmordsbombesprængninger i Jerusalem og Haifa. Ifølge udenrigsministeren var der dog ikke diplomatisk fortilfælde for at sende et brev til de palæstinensiske myndigheder. Derfor blev den palæstinensiske repræsentant i Danmark bedt om at komme over i Udenrigsministeriet, hvor han fik en mundtlig demarche.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her