Politiet i Roskilde har sigtet en person for valgsvindel efter kommunalvalget i Ramsø Kommune den 20. november. Personen er sigtet efter en paragraf, som kan give seks års fængsel. Mistanken om svindel opstod, da mindst 70 stemmesedler fra valgstedet på Viby Kro i Ramsø Kommune, var forsynet med ekstra blå kryds med kuglepen ved Venstres Inga Skjærris foruden kryds ved partinavnet, skrevet med den autoriserede blyant. Da de blå kryds tilsyneladende var sat efter, at stemmesedlerne var lagt i bunke, samlede mistanken sig om stemmetællerne. Kriminalinspektør Jørgen Kappel, Roskilde, vil imidlertid ikke sige andet om efterforskningen, end at en person er sigtet efter en paragraf i straffeloven, der handler om at forvanske resultatet af et valg.
Valgsvindler sigtet i Ramsø
Lyt til artiklen