En kvinde på 30 år ringede i løbet af en måned 467 gange til sin kæreste, som sidder varetægtsfængslet i arresten i Odense. Det var ulovligt, fastslog retten i Odense fredag, så kvinden blev idømt otte dagbøder på hver 500 kr. Når sagen blev rejst, skyldes det, at kvindens kæreste er varetægtsfængslet i en større sag, som politiet frygter, at han skal drøfte med andre for at aftale en forklaring. I forvejen kontrolleres breve og besøg, men han fik alligevel smuglet en mobiltelefon med i arresten og ringede selv og fortalte kvinden det. Derfor ringede kvinden de mange gange til ham - i snit flere end 15 gange om dagen - ikke for at tale om hans sag, men om den søn, de for nylig har fået, forsikrede kvinden i retten.
Kvinde dømt for 467 ulovlige opkald
Lyt til artiklen