To mænd fra rockermiljøet i Pandrup fik fredag landsrettens ord for, at de skal tilbringe både julen og nytåret i arresten. De to rockerrelaterede mænd blev sammen med en tredje mand fra samme miljø torsdag eftermiddag stillet for en dommer, fordi de skulle have truet sig til penge fra unge omkring eBrønderslev og Pandrup ved at udstede såkaldte dummebøder, oplyser DR Nordjylland. Under grundlovsforhøret blev de alle tre fængslet, og mens én af de tre mænd modtog kendelsen, kærede de to andre afgørelsen til landsretten, der altså fredag stadfæstede byrettens afgørelse. Grundlovsforhøret blev ført bag dobbelt lukkede døre, og derfor kan politiet i Hjørring ikke sige mere om den konkrete sag. Vidnerne springer fra Politiet har dog længe haft kendskab til flere tilfælde af dummebøder udstedt af folk fra rockermiljøet. Men selvom de har været meget tæt på at få sagerne opklaret, er vidnerne - altså de unge, som har modtaget bøderne - sprunget fra i sidste øjeblik, fordi de frygtede et efterspil fra bagmænd i rockermiljøet. Ifølge kriminalinspektør Henri Gade ser Hjørring Politi meget alvorligt på sager om dummebøder. Han fortæller, at politiet hele tiden gør, hvad det kan, for at få de unge til at stå frem. »Vi har brugt mange ressourcer på det her, men hvad der var afgørende for, at de valgte at stå frem, ved jeg ikke«, siger han. Henri Gade mener dog, at den seneste tids omtale af dummebøder i pressen har været medvirkende til, at flere nu vil stå frem. »Når de første kommer og fortæller, hvad der er sket, så finder de næste også ud af, at det nok er det bedste«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























