Anonyme skal vidne i retssager

Justitsminister Lene Espersen (K) er klar til at indføre anonyme vidner i de danske retssale. Det skal være muligt at lade øjenvidner til en rockerlikvidering eller til grov narkokriminalitet give forklaring til politiet og vidne, uden at den anklagede kender identiteten på vidnet eller får lejlighed til at overvære forklaringen. Ligegyldigt for den anklagede »Anonyme vidner er formålstjenelige dér, hvor en person tilfældigt overværer et drab fra en HT-bus, og ved, at i det øjeblik han melder sig, så er han på dødslisten i det hårde miljø. Dér vil det være fuldstændig ligegyldigt for den anklagede, hvem vidnet er«, siger Lene Espersen. Dermed er justitsministeren klar til at sætte kød på regeringsgrundlagets ord om »bedre vidnebeskyttelse«. VK-regeringen har flertal sammen med Dansk Folkeparti, og Lene Espersen vil gøre det til lov i løbet af regeringens første 100 dage. Men både dommere og advokater mener, at det strider mod fundamentale retssikkerhedsmæssige principper. »Hvis en tiltalt ikke kender vidne og vidneudsagn, kan det være svært at forsvare sig«, siger næstformand i Dommerforeningen Lis Sejr, dommer i Vestre Landsret. På vej mod kafkaske tilstande Formanden for Advokatrådet, Jon Stokholm, kan ikke erindre en straffesag i nyere tid, som er faldet på vidners angst for at træde frem: »Det er et skridt mod en kafkask retstilstand. Med anonyme vidner berøver man tiltalte muligheden for at forholde sig til hele bevismaterialet. Man risikerer at få nogen uskyldigt dømt«, siger Jon Stokholm. Rockerdrab en oplagt sag Justitsministeren erkender, at der er tale om »et meget drastisk skridt«: »Men jeg tror, at det er nødvendigt, hvis vi skal efterforske sager, hvor organiserede bander står bag«. Hun udpeger det skuddrab, som startede rockerkrigen i Københavns Lufthavn i 1996, som en oplagt sag. Her blev seks Hells Angels- medlemmer imidlertid idømt straffe fra livstid til seks års fængsel for drabet - især på baggrund af forbipasserende, der vidnede i retten under fuldt navn.