S-borgmestre siger ok til at tale med Haarder

Lyt til artiklen

De socialdemokratiske borgmestre i de indvandrertætte københavnske forstadskommuner i Glostrup-kredsen - Ishøj, Albertslund, Høje Taastrup og Glostrup - enedes søndag om at sige ja til at tale med integrationsminister Bertel Haarder (V), inden han udarbejder VK-regeringens forslag til ændringer på udlændingeområdet. Det skete på et bestyrelsesmøde for Socialdemokratiet i Glostrup-kredsen, hvor også partiets politiske ordfører og kandidat i Glostrup-kredsen, Mogens Lykketoft, deltog. Borgmestrene har tidligere været indbyrdes uenige om linien over for VK-regeringen. De vil gerne komme med gode ideer til en bedre integration, men de vil omvendt ikke risikere at komme til at virke som et politisk figenblad for uønskede stramninger fra regeringen. Derfor siger de samtidig nej til at være med i et mere formaliseret borgmesterforum, sådan som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) havde lagt op til. »Vi er villige til at tale med regeringen. Men vi vil ikke være med til at lave deres politik. Det må de gøre sammen med Dansk Folkeparti, og så må vi se, hvad der kommer ud af det. Og det vil vi selvfølgelig kommentere«, siger Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (S) til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her