Usikker fremtid for vragede politikere

Når Folketinget i dag officielt åbner igen efter valget, har 67 mere eller mindre kendte ansigter måttet sige farvel til politikerlivet på tinge - enten fordi de ikke genopstillede, eller fordi vælgerne vragede dem på valgdagen. Mange af de afgående folketingsmedlemmer skal nu ud og søge job, men det kan blive en alvorlig sag at skifte visitkortet fra Folketinget ud med titlen som jobsøgende. En politikerkarriere på Christiansborg er nemlig langtfra nogen garanti for en stilling med lignende ansvar i det private erhvervsliv. »Folketinget er ikke en ledelsesmaskine. Hvis en kandidat kommer i Folketinget med en uddannelse som folkeskolelærer, går han eller hun ikke direkte ud og får arbejde som leder bagefter«, siger Torben K. Jensen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Ni var uden job Han har undersøgt, hvor mange tidligere folketingspolitikere der ender i lederjob. Af de 49 politikere, der forlod Folketinget efter valget i marts 1998, sad 13 i et lederjob et år senere. Tre måneder efter valget i 1998 undersøgte Politiken den samme flok af afgåede politikere. Nogle havde dengang valgt at vende tilbage til et job, de havde orlov fra. Andre var gået på pension. 18 politikere var gået på jagt efter et nyt job, og halvdelen af dem var fortsat jobløse. Blandt de ni arbejdsløse var kendte navne som de to forhenværende konservative ministre Agnete Laustsen og Torben Rechendorff samt tidligere trafik- og justitsminister Bjørn Westh fra Socialdemokratiet. »Det er ikke så nemt at få et interessant job, som folk går og tror. Politikere er ikke respekterede, og vi har en kultur i Danmark, der siger: en gang politiker, altid politiker. I USA er det derimod en kvalifikation at have været politiker«, siger Bjørn Westh i dag. Kendt ansigt Christian Enghave er direktør for headhunterfirmaet Transearch, der lever af at skaffe ledere til topposter i virksomheder med 300 ansatte og opefter. Han fremhæver generelle ting som overblik, handlekraft, stor berøringsflade samt evnen til at holde flere bolde i luften på samme tid som egenskaber, mange tidligere folketingsmedlemmer besidder. Men når han skal parre en virksomhed med den rigtige mand eller kvinde, er erfaringerne fra Folketinget ikke nok. »Så er jeg nødt til at gå tilbage til det rent faglige. Det vil sige det, personen har beskæftiget sig med, inden vedkommende blev valgt. Jeg vil nok i første omgang glemme folketingsperioden, fordi den ikke er umiddelbart relevant i forhold til et erhvervsjob«, siger Christian Enghave, der nævner tidligere sundheds- og skatteminister Carsten Kochs skift fra folketingspolitiker til direktør i Danske Invest som et eksempel på et markant karriereskift. Bestyrelsesben For de eksparlamentarikere, der mangler akademisk baggrund eller på anden vis ikke bejler til de absolutte topstillinger, er der dog andre muligheder. Her vil en plads i en bestyrelse kunne komme på tale. »Mange besidder en viden og kan være sparringspartner på bestyrelsesniveau. Samtidig giver det virksomhederne mulighed for at profilere sig i form af et kendt ansigt«, siger Christian Enghave. Meget at byde på Bjørn Westh mener selv, at han dengang havde meget at byde på - eksempelvis i ledelsen af en virksomhed. Men han fik ingen jobtilbud. Efterhånden stykkede han et arbejdsliv sammen af poster i bestyrelser og udvalg og ved at rådgive virksomheder om konkrete spørgsmål. Også Torben Rechendorff og Agnete Laustsen endte med bestyrelsesposter og udvalgspladser i stedet for egentlige job. »Jeg klager ikke, for jeg har et glimrende liv, en gård i Jylland og en god familie. Jeg har også efterhånden fået meget at give mig til. Men jeg ærgrer mig over, at det skal være så tungt at finde arbejde som forhenværende politiker. Virksomhederne burde se os som en ressource, der ved meget om forskellige grupper i samfundet, centraladministrationen og andre vigtige områder«, siger Bjørn Westh.