Dansk Flygtningehjælp parat til ny rolle

Dansk Flygtningehjælp står til både at blive vinderen og taberen, hvis den nye regering - som ventet - beslutter sig for at ændre på asylproceduren og driften af landets asylcentre. På et møde i går med Udlændingestyrelsen bekræftede Dansk Flygtningehjælp, at organisationen er interesseret i at drive asylcentre, såfremt styrelsen beslutter sig for at udlicitere opgaven. Større konkurrence I dag driver Dansk Røde Kors hovedparten af landets asylcentre, men som Politiken skrev tirsdag, har Rigsrevisionen pålagt Udlændingestyrelsen at finde ud af, om andre kan gøre det bedre og billigere. Derfor er styrelsen ved at undersøge, hvem der reelt er interesserede i at drive asylcentre. Feltet er nu indskrænket til Dansk Flygtningehjælp og Red Barnet, efter at ISS og Falck har takket pænt nej til forespørgslen. Red Barnet kun delvis med Red Barnet siger forud for et møde med styrelsen i dag, at de eventuelt kun er interesseret i at stå for en del af driften. »Vi har erfaringer med flygtningebørn, og derfor vil vi muligvis være interesseret i at tage os af den del af opgaverne, der vedrører børn. Men det er ikke nærliggende, at vi påtager os opgaven med at drive den generelle indkvartering af asylansøgere«, siger programchef i Red Barnet, Nils Hjortdal. Vinder - og taber Derimod vil Dansk Flygtningehjælp gerne påtage sig en så stor opgave. »Vi synes, at Dansk Røde Kors gør det godt. Men bliver opgaven sendt i udbud, finder vi det naturligt, at vi byder ind. Dansk Flygtningehjælp er jo oprettet for at hjælpe flygtninge«, siger generalsekretær Andreas Kamm. Derimod risikerer Dansk Flygtningehjælp at miste flere af sine nuværende store opgaver. Før regeringsskiftet krævede Venstre og de konservative, at Flygtningehjælpen blev taget ud af behandlingen af asylsager. I dag sidder organisationen med i Flygtningenævnet, som er en ankeinstans for asylansøgere, der har fået afslag på asyl. Derudover er Flygtningehjælpen med til at bestemme, om en sag kan afgøres i den særlige hasteprocedure - den såkaldt 'åbenbart grundløs'-procedure. K holder fast Flygtningehjælpens rolle er nu til overvejelse i regeringen, og flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder (V) vil hverken be- eller afkræfte, at han arbejder på at koble Dansk Flygtningehjælp ud af sagsbehandlingen. »Det har jeg ingen kommentarer til«, siger han. Derimod holder de konservative fast i, at det skal ske. »Vi står naturligvis ved det, vi har sagt. Dansk Flygtningehjælp er en privat organisation, der ikke bør varetage myndighedsopgaver«, siger de konservatives retspolitiske ordfører, Helge Adam Møller. Også Dansk Folkeparti kræver Flygtningehjælpen ud. Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm afviser imidlertid, at interessen for at drive asylcentre skyldes, at organisationen risikerer at miste de nuværende opgaver. »Det har intet med hinanden at gøre«, siger han.