Indblik i skolers afgangsprøver

Forældre, elever og lærere får nu for første gang mulighed for at sammenligne danske skolers karakterer. Undervisningsministeriet frigav i går karaktergennemsnittene for folkeskolens og de private skolers afgangsprøver, og tallene afslører store forskelle i de enkelte skolers karakterniveau. Offentliggørelsen skaber åben strid mellem Danmarks Lærerforening og regeringen. Selv om undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) advarer mod at hænge enkelte skoler ud, karakteriserer lærerne offentliggørelsen som katalysator for at øge den sociale skævhed. »Det vil give en social deroute på de skoler, der geografisk og demografisk hører til i områder, hvor det er folk uden en større uddannelsesmæssig baggrund. De vil tro, at hvis de sender deres barn til et område med en anden social baggrund, vil barnet klare sig bedre. Det holder ikke en meter«, siger Søren Hansen, informationschef, Danmarks Lærerforening. Inflation i karaktererne Lærere og skoleledere og kommunale skoledirektører advarer imod at vurdere skolen på karakterer alene. Skolelederne frygter, at lærerne vil føle sig fristet til i tvivlstilfælde at give en højere karakter end ellers, når de ved, at skolen bliver målt på karaktergennemsnittet. Desuden er de bange for, at de mere engagerede forældre vil flytte deres børn og sætte gang i to 'spiraler' - en god og en ond - så resultatet bliver eliteskoler og så 'de andre'. Kig på andre ting end færdigheder »Vi havde håbet, at man ville kigge på andre ting end de rent faglige færdigheder«, siger skoleinspektør Erik Lorenzen, Ikast, der er formand for Danmarks Skolelederforening. »Den musiske del skal med, og skolen skal også give børnene mulighed for at udvikle deres sociale færdigheder, ellers får de ikke et godt selvværd«, siger Erik Lorenzen. Hans anbefaling til politikerne er, at de i stedet for at fokusere på karakterer skal skabe rammer, så den enkelte skole kan arbejde med indholdet og føre pædagogiske diskussioner. Test af elevernes færdigheder i dansk og matematik helt ned til anden klasse betragter skolelederne som et internt arbejdsredskab, som det ikke tjener noget formål at offentliggøre. KL: Skoler måles ikke kun på karakterer Formanden for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, Else Købstrup (V), siger, at skoler skal måles på et 'bredt og nuanceret' grundlag og ikke kun elevernes karakterer. »Der hører meget andet en karakterer med til bedømmelsen af de enkelte skoler«, siger hun. Else Købstrup understreger, at hun er tilhænger af åbenhed i uddannelsessystemet, og at hun ikke har noget imod, at forældre, lærere og elever nu kan få adgang til at se resultaterne ved de enkelte skolers afgangsprøver. »Men jeg vil kraftigt opfordre til, at forældre vurderer deres børns skoletilbud på et bredere grundlag end alene ved at se på de enkelte skolers karaktergennemsnit«, siger hun. Hun mener, at en samlet evaluering af de enkelte skolers kvalitet må omfatte alle sider af skolens virksomhed, herunder hvordan det går med børnenes faglige og sociale udvikling og deres skoleglæde. Fik aktindsigt Undervisningsministeriet har hidtil afslået at give indsigt i skolernes karaktergivning. Men da Folketingets ombudsmand i sidste uge underkendte ministeriet, fik Politiken i går aktindsigt. »Karakterer skal ikke absolut være en velbevaret hemmelighed. Det er en måde at sikre, at brugere og elever kan stille krav, hvis tingene halter«, siger Ulla Tørnæs. OECD-sammenligning Også OECD fremlagde i går en stor undersøgelse af 170.000 15-årige skoleelevers færdigheder i 25 lande. Danske elevers læsefærdigheder ligger på et gennemsnit. Både finske, svenske og islandske skolebørn klarer sig bedre. Forskningsleder Torben Pilegaard Jensen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut forklarer den danske middelmådighed med, at danske skoler er for dårlige til at tage hånd om elever, der ikke stimuleres hjemmefra. »Forældrenes job og uddannelse spiller en større rolle i Danmark end i de andre nordiske lande«, siger han.