Regering bryder arbejdsmarkedsforlig

Lyt til artiklen

Det er et brud på forliget om aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvis regeringen sparer halvanden mia. kr. på aktivering i sit finanslovforslag. Det sagde Socialdemokratiets politiske ordfører, Mogens Lykketoft, torsdag under Folketingets debat om statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) åbningstale. Han henviste til, at Venstre og de konservative i november 1998, november 1999 og oktober 2000 aftalte rammerne for aktivering med SR-regeringen. Det er umuligt at aktivere samme antal arbejdsløse, hvis regeringen sparer halvanden mia. kr., mente han. »Regeringen sejler imod et isbjerg. Enten kan den ikke spare pengene, eller også går den frontalt imod at bryde aftaler«, sagde Mogens Lykketoft. Socialdemokratiet vil bruge aktivering som målestok for, om regeringen vedstår andre forlig. Det gælder satsregulering af offentlige ydelser, forsvar, politi, telepolitik, vandmiljø, folkeskole og el-reform, understregede han. Der bruges årligt ca. 12 mia. kr. til aktivering. Godt tre mia. kr. går til aktiviteter, mens ni mia. går til ydelser til arbejdsløse. Hovedløs aktivering skal stoppes Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, afviste beskyldningerne om forligsbrud. Parterne er enige om modellen, men regeringen bestemmer beløbet. Aktiveringen forringes ikke, for regeringen ønsker samme aktiviteter med større effektivitet. Der sættes stop for »hovedløs aktivering«, som diskvalificerer ledige fra at få job, forklarede han. Jens Rohde henviste til, at de radikale også ville spare halvanden mia. kr. på aktivering for at finansiere partiets skatteudspil. Han understregede, at arbejdsløse på aktivering ikke kan optjene ret til dagpenge eller arbejde på overenskomstmæssig løn. De skal kunne arbejde i produktionshuse ligesom i Farum eller Herning, forklarede han. »Dermed skal de tvangsaktiveres for kontanthjælpen samt 11 kr. ekstra i timen. Det er blevet underkendt af regionale arbejdsmarkedsråd og Landsforeningen af Arbejdsledige«, sagde Line Barfod (EL).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her