En 28-årig politielev fra Aalborg døde klokken fire lørdag morgen af de skader, han fik under boksetræning på Politiskolen i København torsdag. Det oplyser DR Nordjylland. Under den almindelige boksetræning, der indgår i elevernes uddannelse, fik eleven torsdag et slag og faldt bevidstløs om. Hele fredagen blev hans tilstand betegnet som kritisk, og tidligt lørdag morgen døde han. Københavns Politi er igang med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring uheldet.
Politielev død efter boksetræning
Lyt til artiklen