Skib tabte 1300 liter saltpetersyre i Kattegat

Lyt til artiklen

Hvis man ser en gul plastic-dunk på stranden langs østkysten fra Skagen til Grenaa, så skal man ringe til politiet. Et handelsskib, der var på vej ud af Limfjorden tabte natten til søndag i den hårde blæst 52 dunke med i alt 1300 liter salpetersyre i Kattegat, oplyser DR Nordjylland. »Det er livsfarligt, hvis eksempelvis små børn begynder at pille ved det, fordi syren er stærkt ætsende«, siger den vagthavende fra Kattegat Marinedistrikt. Besætningen på skibet kontaktede myndighederne søndag morgen, da man opdagede, at de mange dunke var væk. Dunkene er tabt i sted mellem Hals og den nordlige del af Øresund. Den vagthavende hos Søværnets Operative Kommando (SOK) oplyser til Ritzau, at samtlige politikredse i Jylland og på Fyn er advaret. Også de svenske myndigheder samt de danske strandfogeder har fået besked. »Hvis vindretningen holder, så regner vi med, at dunkene driver ind på den jyske østkyst, men hvis vinden vender, så havner de nok i Sverige«, siger den vagthavende hos SOK. Hvis man får salpetersyre på huden, skal man skylle sig i rigeligt med vand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her