Laboratorium bliver dyrere

Det bliver dyrere end forventet, hvis den danske regering vælger at investere i nyt superlaboratorium til at undersøge biologiske kampstoffer. Prisen bliver på mellem 70 og 78 millioner kroner alt efter laboratoriets udrustning, fastslår direktør på Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, netop som forhandlingerne om næste års finanslov skal til at gå i gang. 15. november fremlagde Serum Instituttet et oplæg til Sundhedsministeriet, der præsenterer forskellige muligheder for at klæde de danske sundhedsmyndigheder på til at håndtere og spore biologiske terrorangreb med f.eks. miltbrandsporer og koppevira. Oplægget indeholder tre forskellige forslag til laboratorieprojekter, der kan stå færdige i løbet af to år. »Vi er blevet bedt om at gøre et stykke arbejde. Det har vi gjort, det er afleveret, og nu skal der træffes en politisk beslutning. Det er vores vurdering, at et sådant laboratorium vil være nødvendigt, hvis vi skal leve op til de krav om sikkerhed, der stilles, når man skal håndtere de her prøver«, siger Nils Strandberg Pedersen. Analysearbejdet blev lavet på tidligere sundhedsminister Arne Roligheds (S) foranledning, da debatten om miltbrand var på sit højeste efter terrorangrebene i USA. Dengang anslog Serum Instituttet en pris på godt 50 millioner kroner, men efter analysearbejdet har prisen vist sig højere end ventet. Serum Instituttet har bedt et rådgivende ingeniørfirma fra Sverige om at vurdere priserne, da samme firma stod for opførelsen af et lignende svensk laboratorium for få år siden. Spørgsmål om klasse Spørgsmålet er, om der skal investeres i et såkaldt klasse tre eller et klasse fire-laboratorium. Det sidste er gearet til at undersøge de allerfarligste bakterier. »Skal du bygge et rent klasse tre-laboratorium, så koster det 70 millioner. Skal du bygge et, der kan blive til et delvist klasse fire-laboratorium, så koster det 75 millioner. Bygger du et, der har en lille klasse fire-enhed i sig, så koster det 78 millioner. Vi vil anbefale modellen med en klasse fire-enhed. Får man noget forfærdeligt som kopper, så vil kapaciteten på de udenlandske laboratorier ofte være belastet, og så har du muligheden for at kunne lave det forsvarligt herhjemme«, siger Nils Strandberg Pedersen. Prisen for at bygge disse laboratorier er gået voldsomt i vejret i de senere år, fordi kravene til sikkerhed er gået samme vej. Blandt andet skal alt spildevand kunne opvarmes til 120 grader celsius, inden det sendes ud af bygningen. Da Serum Instituttet for 15 år siden byggede det nuværende klasse tre-laboratorium på 200 kvadratmeter, var prisen 16 millioner kroner. De nye laboratorier foreslås opført ved Serum Instituttets nuværende bygninger ved Artillerivej på Amager og bliver på 300 kvadratmeter med 1.600 kvadratmeters udenomsplads. »Det handler først og fremmest om at få en bygning, hvor medarbejdere og omgivelser er sikret«, siger Nils Strandberg Pedersen. Vil ikke rives med Analysen blev leveret midt i valgkampen, da Sundhedsministeriet kun fungerede som et forretningsministerium, og Serum Instituttets folk har endnu ikke været til møde med den ny sundhedsminister om sagen. Politiken forsøgte i går forgæves at få en kommentar fra sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), har ikke set forslaget og ønsker ikke at lægge sig fast, før hun ved mere om det. »Inden valget havde vi et møde, da vi ville vide mere om det, fordi en epidemiprofessor mente, det var latterligt at bruge så mange penge på det her. Det skal med i overvejelserne. Men det er klart, at vi skal have et beredskab, så vi beskytter befolkningen. Og det er naturligvis blevet mere aktuelt efter begivenhederne i USA«, siger Birthe Skaarup. Socialdemokratiets sundhedsordfører, Lone Møller (S), ligger på samme linje. »Jeg er meget optaget af, at vi skal have et laboratorium, der dækker. Men vi skal ikke have overdækning. Vi skal passe på ikke at lade os rive med«, siger Lone Møller.