Mindst syv særlige rådgivere fra ministerierne måtte tirsdag rydde deres bord sammen med den minister, der i sin tid udpegede dem. For fire år siden blev en tendens med politisk udnævnte embedsfolk udsat for hård kritik, da flere frygtede, at de satte fundamentet med upartiske embedsmænd over styr. Kritikken kom dengang blandt andet fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og endte med, at udvalg fik sat grænser for, hvordan ministrene kan ansætte rådgivere. De særlige rådgivere, der mistede deres arbejde tirsdag, er praktisk taget alle sammen blevet ansat som pressechefer i ministersekretariaterne for at hjælpe ministrene med at få deres budskaber ud til offentligheden. Blandt dem, der tirsdag ryddede deres kontor samtidig med ministerchefen, var blandt andet Udenrigsministeriets pressechef, Morten Boje Hviid, og Finansministeriets pressechef, Anders Heide Mortensen. Socialministeriets pressechef, Per Rystrøm, Fødevarerministeriets pressesekretær, Anne Villemoes, og Kulturministeriets pressechef, Kenneth Bo Jørgensen, havde heller ikke noget arbejde at møde op til onsdag. Det samme gjaldt Erhvervsministeriets pressesekretær, Kirstine la Cour Rasmussen, der kom og gik med ministeren. Statsministeriets informationschef, Trine Hammershøy, er ganske vist også ansat som særlig rådgiver, men hun nåede at gå på barsel på valgdagen. Derfor er hendes position i ministeriet uafklaret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























