Modstand mod dioxingrænse i fisk

Lyt til artiklen

Den danske regering bør stemme imod, når et ministerrådsmøde i EU i næste uge skal tage stilling til en grænseværdi for giften dioxin i spisefisk. Det mener Venstres Niels Busk, som er dansk medlem af fiskeriudvalget i Europa-Parlamentet. Grænseværdien kan komme at ramme fiskeriet efter fede fisk som sild og laks i Østersøen, hvor dioxinindholdet i fisk tilsyneladende er særligt højt. Ifølge Niels Busk vil han og hans udvalgskolleger fra Tyskland, Storbritannien, Holland og Spanien i weekenden kontakte deres ministre for at få taget Europa-Kommissionens forslag af bordet og sendt tilbage til ny behandling »Jeg vil ikke minimere dioxinproblemet, men det skal ikke være følelser, som afgør sagen«, siger Niels Busk til Ritzau. »Den danske minister bør stemme nej«. 'Sundere end salat' Den danske europaparlamentariker siger, at man ifølge eksperterne skal spise tonsvis af fisk, før det er sundhedsskadeligt. Efter det foreliggende er salat er farligere end fisk, anfører han. I fiskerkredse har det vakt både vrede og frygt, at områder kan blive lukket, fordi indholdet af dioxin i fisken er over den foreslåede grænseværdi på 4 pikogram pr. gram fisk. Hvordan indholdet skal måles er der imidlertid langt fra fastsat nogen procedure for. De danske myndigheder venter på retningslinier fra EU-Kommissionen. Fiskere: Fare overdrives Dioxinen i fisk stammer blandt andet fra udledning af spildevand og fra luftforurening fra industri og anlæg til forbrænding af affald. Bent Rulle, formand for Danmarks Fiskeriforening, mener at der drives politisk hetz mod fiskerne, og at faren ved dioxin i fisk er vildt overdrevet. »Så skulle folk ligge døde på strandene nu«, siger han. Manglende filtre Fiskernes Økologiske Netværk, som arbejder for mere naturskånsomt fiskeri, påpeger, at en række industrier og anlæg til affaldsforbrænding ikke har filtre mod dioxin. Organisationen overvejer erstatningskrav mod forurenerne, hvis fiskere forhindres i at fange fisk. Knud Andersen, daglig leder i Fiskernes Økologiske Netværk, påpeger sammen med Bent Rulle, at det ikke er fiskerne, der har forurenet fisken. »På den anden side skal forbrugerne ikke have farlige fødevarer«, siger Knud Andersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her