Slip for fartbøden ved at holde din mund. Sådan er den opsigtsvækkende konsekvens af en dom fra Odense Byret, hvor en lokal bilist slap for videre tiltale, fordi han ikke frivilligt vedstod sin brøde. Dommen viser, at politiet har et alvorligt problem, hvis fotoet af fartsynderen er blot en anelse uskarpt. Som systemet er indrettet i dag, får bilejeren et brev fra politiet med et billede fra fotofælden, og derefter er det op til ejeren at oplyse, hvem der kørt i bilen. Hvis det er en anden end ejeren, der har kørt bilen, beordres ejeren til at fortælle, hvem det er, der skal have bøden. Hurtigt, nemt og billigt for politiet og retssystemet. Uheldig retstilstand Professor Eva Smith fra Københavns Universitet mener, at dommen viser, at systemet med fotofælder ikke fungerer godt nok. »Det er uheldig retstilstand, at folk der kender loven kan slippe for fartbøder, mens almindelige mennesker bare må betale«, siger professor Eva Smith. »Dommen fra Odense Byret siger meget klart, at politiet ikke har ret til at true folk til at afgive sådanne oplysninger. I henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention kan man ikke tvinge folk til at udpege sig selv som skyldige, og det er faktisk det, politiet konsekvent gør i dag«, siger advokat Michael Clemmensen, der vandt sagen i Odense Byret for sin klient, hvis bil havde kørt ni kometer for hurtigt i bymæssig bebyggelse. Bombe under fotofælder Dommen fra Odense er en alvorlig bombe under politiets fotofælder, som alene i år har snuppet 105.000 danske fartsyndere og derved tjent over 100 mio. kr. ind til statskassen. Fyn var først med fotofælder, men nu indføres de i alle politikredse. Vicepolitiinspektør Leif Sørensen fra Rigspolitiets Ordenspoliti mener ikke, at det nuværende system krænker menneskerettighederne. »Det er rigtigt, at der kan opstå problemer, hvis billedet ikke er helt skarpt. Vi ville have et alvorligt problem, hvis alle nægtede at oplyse, hvem der er føreren af køretøjet, men i praksis viser erfaringerne, at de fleste folk godt kan acceptere, at de skal have en bøde«, siger Leif Sørensen. Fremgangsmåde duer ikke Efter dommen i Odense mener advokat Michael Clemmensen, at politiet ikke kan bruge den hidtidige fremgangsmåde, hvis fotoet er uskarpt, og fartsynderen f.eks. har lånt bilen eller der er tale om en firmabil. Michael Clemmensen understreger, at hans ærinde ikke er at frede bilister, der kører for hurtigt. »Problemet er bare, at vi befinder os på en glidebane. For at hindre fartovetrædelser har man indført en ordning, der af ressourcemæsssige grunde gør vold på grundlæggende rettigheder. Man bilder folk ind, at de har en oplysningspligt, som de i mange tilfælde ikke har«, siger Michael Clemmensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























