Venstre smider fynske byrødder ud

Lyt til artiklen

To Venstre-politikere i Søndersø kommunalbestyrelse i Fyns Amt er blevet smidt ud af partiet. Det sker efter, at de er gået imod deres eget partis borgmesterkandidat, Mogens Christensen, og i stedet har sikret genvalg til socialdemokraten Erik Hansen. Den nuværende formand for Venstres lokalforening i Morud, Niels Henrik Ove, meddeler, at en enig bestyrelse derfor har ekskluderet Hans Henning Nielsen og Ole Hartung med øjeblikkelig virkning. De to fik meddelelsen mundtligt fredag, og får det på skrift med posten mandag. »Det er måske et drastisk skridt, men vi har følt, at de har dolket os i ryggen uden at give et forvarsel. De har nemlig hidtil bakket op om Venstre-kandidaten«, siger Niels Henrik Ove til Ritzau. Omgik aftale med DF Venstres Mogens Christensen havde flertal som borgmester ved kommunalvalget, men alligevel indgik Hans Henning Nielsen og Ole Hartung en aftale med Erik Hansen. Den populære S-borgmester snuppede posten ved forrige kommunalvalg, efter at den i en lang årrække har været beklædt med Venstre-folk. De to Venstre-politikere valgte at pege på Erik Hansen, fordi de ikke ville indgå i en konstitueringsaftale med Dansk Folkeparti. Ifølge Ole Hartung har S-borgmesteren forpligtet sig til at gennemføre dele af Venstres politik. Grønt lys for eksklusion Normalt kan en direkte udsmidning af partimedlemmer kun ske ved, at den lokale bestyrelse indstiller til eksklusion, som så skal vedtages på den førstkommende generalforsamling med 2/3 stemmer for. Men lokalforeningen i Morud har ifølge formand Niels Henrik Ove fået grønt lys for eksklusionen fra Venstres landsorganisation. Lokalforeningen i Morud holder ekstraordinær generalforsamling den 11. december, hvor sagen rejses.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her