Der bliver højst sandsynligt ikke tale om omvalg til kommunevalget i Københavns Kommune trods en trykfejl ud for Socialdemokratiet på stemmesedlerne. Det vurderer lederen af valgsekretariatet i Københavns Kommune, Birgitte Rasmussen. »Vi må selvfølgelig konkret vurdere, hvad fejlen på stemmesedlerne har betydet. Men vi har kun fået en vælgerhenvendelse, og vi har ikke hørt om problemer fra valgstederne eller Indenrigsministeriet. Og ud fra Socialdemokratiets mandattal, tyder det ikke på, at vælgerne har haft problemer. Vi kigger nærmere på stemmesedlerne under fintællingen, men min vurdering er, at der ikke bliver tale om omvalg«, siger Birgitte Rasmussen til Ritzau. Først på valgaftenen tirsdag svirrede rygterne om et muligt omvalg i Københavns Kommune ellers lystigt. Sorte streger på Socialdemokratiets liste bragte tvivl om stemmesedlernes gyldighed. Men efter at have talt med Indenrigsministeriets øverste valgansvarlige, Anne Birte Pade, mener Birgitte Rasmussen, at valgpanikken med stor sandsynlighed udebliver.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























