Venstre vil styre pressen

Når Anders Fogh Rasmussen (V) indtager statsministerposten, vil der komme en ny kommunikationsstrategi på Christiansborg. Sammen med de nye ministre rykker en række pressesekretærer med ind i ministerierne. Deres job vil være at administrere pressens adgang til ministrene, erfarer Ritzau. Det vil medføre mere åbenhed, men også betyde en mere centreret kontrol af kommunikationen fra ministerierne til medierne. Hermed læner Venstre sig op ad den spin doctor-model, som Storbritanniens premierminister, Tony Blair, med stor succes har benyttet. Inspiration fra Blair Allerede i valgkampen har det været tydeligt, at Anders Fogh Rasmussen har hentet inspiration i Storbritannien og mere end skævet til Tony Blairs valgkampstaktik. En rettesnor for Tony Blair har altid været at være »on message«. Det betyder, at han holder fast i sit budskab uanset hvad. En anden del af taktikken er at signalere, at man er en 'ny' mand med en ny politik - uden at bryde partiets oprindelige principper. Det kræver topstyring og stor disciplin hos fodfolket. I valgkampen er det lykkedes Anders Fogh Rasmussen at erobre den politiske midte og gentage budskabet igen og igen. Han har lagt sig tæt op ad Socialdemokratiet på velfærdspolitikken tilsat lidt frit valg og satset på mærkesager som udlændinge og retspolitik, som kunne splitte socialdemokraterne. Få V-svipsere Samtidig har Venstres top formået at kontrollere sine egne rækker. De få svipsere, der har været, som eksempelvis Birthe Rønn Hornbechs udmelding i forbindelse med stramninger af familiesammenføringer eller Jens Hald Madsens bud på, hvilke lande der skal have skåret i u-lands-bistanden, er hurtigt og effektivt blevet ryddet af vejen. Men når valgkampen er vundet, skal succesen ifølge spin doctor-taktikken vedligeholdes. Derfor sætter pressecheferne en effektiv mediemaskine i gang. I den engelske og mest ekstreme spin doctor-udgave holdes medierne i meget kort snor. Der hersker i Blair-lejren en klokkeklar beslutning om aldrig at komme med en politisk udmelding, før den nøje er gennemtænkt kommunikationsstrategisk. Det overvejes nøje fra pressechefernes side, hvilke journalister der skal have hvilke solohistorier. Hver dag er der indkaldt til pressemøde, og her får journalisterne at vide, hvad de kan stille spørgsmål om den dag. Skriver aviserne en historie, der ikke passer i regeringens kram, kan man regne med en prompte gendrivelse fra pressechefernes side. Om det bliver lige sådan på Christiansborg, kan kun tiden vise.