Rivaler deler borgmesterpost i Assens

Lyt til artiklen

Sammenhold gør stærk, siger de borgerlige i Assens Kommune på Fyn. I hvert fald er en konservativ og en venstremand blevet enige om at dele borgmesterposten de næste fire år, skriver Fyens Stiftstidende torsdag. I første omgang lignede den nuværende borgmester, den udliciteringsgale Hans Ole Hansen (V) en taber. Venstre mistede ved valget to af sine syv mandater i byrådet. Men onsdag kastede den erfarne Venstre-borgmester et uventet kort på bordet, da han iniviterede sin værste rival, Truels Schultz (K), til at deles om borgmesterjobbet. Først sidder Venstre to år, dernæst to år til de Konservative. Undgik S-samarbejde »Jeg havde alligevel tænkt mig at stoppe efter to år, og det kan lige så godt være en konservativ politiker, der får lov til at overtage min post«, siger Hans Ole Hansen til Fyens Stiftstidende. Truels Schultz så ellers ud til selv at kunne sætte sig i borgmesterstolen efter en stor personlig valgsejr, men det ville i givet fald betyde, at der skulle laves en aftale med Assens-valgets anden sejrende part, Socialdemokratiet. »Jeg er trods alt valgt på borgerlige stemmer, så jeg synes det mest rigtige er at fortsætte samarbejdet på den borgerlige fløj«, siger Truels Schultz.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her