70.000 stemte personligt på Fogh

Lyt til artiklen

Den kommende statsminister fik et kanonvalg i Københavns Amt og samlede over 70.000 personlige stemmer. Anders Fogh Rasmussen er årets stemmersluger ved valget til Folketinget. Trods partiets generelle tilbagegang fik Socialdemokratiets formand, fungerende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, et flot valg i Ringkøbing Amt. Optællingen af de personlige stemmer viser at Nyrup har 34 stemmer flere end ved valget for fire år siden - 24.543. Smæk til Jespersen Fungerende udenrigsminister Mogens Lykketoft vandt den interne kamp om flest socialdemokratiske stemmer i Københavns Amt. Han fik over 19.000 personlige stemmer - godt 3500 flere end fungerende indenrigsminister Karen Jespersen. Det var lige omvendt ved valget i 1998, da hun fik langt flere stemmer end ham. Flest personlige, socialdemokratiske stemmer fik Svend Auken vanen. Han er nr. to på valgets samlede top-ti med godt 61.000 personlige stemmer. Det er dog knap 14.000 færre end ved sidste valg. Pia K. fik godt valg En del af forklaringen kan være, at Karen Jespersens vælgere denne gang har valgt at støtte Pia Kjærsgaards parti. Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, fik et særdeles godt med over 35.000 personlige stemmer og er nr. tre på top-ti listen. Ved sidste valg fik hun 26.640. listen. Frank J straffet af vælgerne Fungerende justitsminister Frank Jensen(S) fik skåret toppen af sit personlige stemmetal. Han fik 19.172 personlige stemmer, godt 5000 færre end sidst, hvor både han og Karen Jespersen var på valgets top 10. Blandt valgets topscorere er den konservative partiformand Bendt Bendtsen, der stryger ind som nr. fire ind på top ti-listen med 33.619 personlige stemmer, mod kun godt 10.000 sidst. En højdespringer er også en anden konservativ, Lene Espersen, der er gået fra knap 9.000 stemmer til godt 23.000 stemmer denne gang.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her