To SAS-fly fik torsdag eftermiddag og aften så alvorlige problemer, at der måtte slås alarm i lufthavnene i henholdsvis Stockholm og København. Sent torsdag eftermiddag måtte et SAS-fly på vej fra Arlanda ved den svenske hovedstad til Göteborg vende om og nødlande i Arlanda igen, fordi der var røglugt i kabinen. 187 evakueret De 187 personer om bord blev evakueret via nødslisker. 180 af dem var passagerer, mens de resterende syv var besætningsmedlemmerne på Boeing 737-flyet. Teknikere i Arlanda var torsdag aften i gang med at undersøge flyet, men der var ikke umiddelbart noget sikkert bud på årsagen til røglugten. SAS oplyste, at der bliver koblet en havarikommission på sagen, eftersom der var tale om en nødevakuering. Et andet fly skulle torsdag aften flyve passagererne til Göteborg. Torsdag aften blev der slået alarm i Københavns Lufthavn i Kastrup. Her havde et SAS-fly, der kom med 28 passagerer fra Hannover i Tyskland, problemer med hjulene. Det lykkedes dog at få hjulene på Dash 8-flyet til at fungere, og flyet landede senere sikkert i Kastrup, hvorefter passagererne kunne forlade flyet på normal vis.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























