Dom er en sejr mod kvindehandel

Lyt til artiklen

Politi og anklagemyndighed mener at have vundet en stor sejr i kampen mod ulovlig indsmugling af østeuropæiske kvinder beregnet til prostitution i Danmark. Med betydelige fængselsstraffe til fem af i alt ni tiltalte i en sag om indsmugling af omkring 80 baltiske kvinder fik anklagemyndigheden fredag rettens ord for, at det er strafbart at forestå en systematisk og professionel indsmugling af kvinder beregnet på prostitution. De ni fra Jylland og Fyn var tiltalt efter en særlig bestemmelse i straffeloven, der kan give op til fire års fængsel. Omvendt var de ikke tiltalt efter den sædvanligt brugte rufferi-paragraf, og det har givet ekstra gode muligheder i efterforskningen, og det er politi og anklagemyndighed tilfreds med. Som centrale personer i et netværk af massageklinikker og escortvirksomhed med udspring på Skive-egnen blev fem personer idømt fængsel fra et år og tre måneders til to år og seks måneder - tilsammen 10 år og ni måneders fængsel. Fire blev frikendt. Forsvarerne for tre af de fem dømte sagde umiddelbart, at de vil anke dommen, mens to udbad sig betænkningstid. Anklager tilfreds med dom Anklageren, politifuldmægtig Birte Wirnfeldt, sagde straks efter, at hun er tilfreds med dommen, fordi den viser, at en særlig bestemmelse i straffeloven i sammenhæng med udlændingeloven nu viser, at folk kan straffes for systematisk indsmugling af kvinder til prosititution. »Om dommen skal ankes til skærpelse vil jeg drøfte med statsdvokaten«, sagde hun. Inden dommen havde hun krævet hovedpersonerne i sagen idømt op til tre år og ni måneders fængsel. Ved at anvende den særlige bestemmelse i straffeloven har det været muligt for politiet at anvende efterforskningsmetoder som telefonaflytning, som der ellers ikke er mulighed for i den slags sager. I sagen er 20.000 telefonopkald blevet tjekket for at finde et mønster i personnetværket bag den systematiske import og udnyttelse af de baltiske kvinder. Storstilet efterforskning Efterforskningsleder Peter Colmorn fra Århus Politi oplyser, at sagen startede med drabet for snart to år siden på to prostituerede i Randers. Det fik politiet til at indlede en optrevling af miljøet, og det kulminerede i juni i år, da 141 politifolk stormede massageklinikker m.v. over hele landet. Efter razziaen blev en snes baltiske kvinder straks udvist og mange danskere blev anholdt. De baltiske kvinders forklaring har indgået som bevis i den aktuelle sag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her