Socialchefer afviser fup-problem

Socialchefer afviser, at asyl-fup skulle være et gennemgående problem. Reaktionen kommer oven på søndagens artikel i Jyllands-Posten, der mistænker palæstinensiske flygtninger for at misbruge det danske velfærdssystem. Næstformanden for landets socialchefer, John Lysholm Jepsen, Århus, har svært ved at genkende fup-billede med danske bistandsmidler. John Lysholm Jepsen kan ikke afvise, at der kan være enkelte tilfælde af snyd. Men han mener ikke, at der kan være tale om et generelt problem. »Det mener jeg ikke kan være tilfældet med de kontrolforanstaltninger, som vi har«, siger John Lysholm Jepsen til Ritzau. Begrænset mulighed for at snyde Han peger på, at de modtagere af kontanthjælp, som sendes i aktivering, bliver fulgt meget tæt. Hvis de ikke møder op til aktiveringen, kan de få frataget kontanthjælpen. For andre grupper som førtidspensionister og efterlønsmodtagere gælder, at de ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har visse muligheder for at opholde sig i udlandet. »Hvis man er i aktivering, har man en aktiveringsfri måned, hvor man efter aftale med sagsbehandleren kan rejse til udlandet. Men jeg kan da undre mig over, at det kan betale sig at flyve til Libanon og køre taxa der, for alene flybilletten må opveje en stor del af gevinsten«, siger John Lysholm Jepsen. Han erkender dog, at der for en stor gruppe kontanthjælpsmodtagere, formentlig omkring halvdelen, ikke er så skrapt et opsyn, fordi de ikke er i aktivering. »Men her er der opfølgningsregler, som blandt andet kræver, at kontanthjælpsmodtagerne skal møde personligt frem hver tredje måned«, siger John Lysholm Jepsen. Historie baseret på enkelttilfælde Formanden for socialcheferne, Ole Pass, Rødovre«, siger, at han er stærkt provokeret af de eksempler, der er kommet frem, men at der formentlig er tale om enkeltsager og ikke i noget særligt stort antal. I Århus Kommune har socialrådmand Lis Særkjær (S) ikke noget kendskab til, at der bliver begået fup med de sociale midler som fremstillet i Jyllands-Posten. Tema i valgkampens slutspurt Søndagens historie om, at palæstinensiske flygtninge angivelige misbruger det danske velfærdssystem, er blevet et af den sidste del af valgkampens temaer. Ifølge Jyllands-Posten udnytter palæstinensiske flygtninge, der oprindeligt kom til Danmark fra Libanon for at få asyl, systematisk det danske sociale system. Flygtningene modtager ifølge avisen førtidspension og andre offentlige ydelser her i landet, men bor reelt i Libanon. Førtidspensionist indrømmer Avisen har talt med førtidspensionisten Said, der som den eneste indrømmer, at han arbejder som taxachauffør i Beirut og via en fiktiv adresse i Danmark fortsat får udbetalt sin danske førtidspension. Endvidere foregår der socialt bedrageri i form af proformaskilsmisser, der gør det muligt at have en kone i Danmark og en anden i Libanon og samtidig få forhøjede sociale ydelser på grund af den danske kones status som enlig forsørger. Endelig skal penge fra kriminalitet begået af palæstinensere i Danmark angiveligt gå til at finansiere terrorgruppen Hizbollahs væbnede kamp. Udlandsophold er fuldt lovlige Eyvind Vesselbo, kultursociolog og folketingskandidat for Venstre, fremhæver, at den nuværende lovgivning rent faktisk tillader en lang række af de ting, der foregår. Blandt andet er det fuldt lovligt at opholde sig i op til et år i det land, man oprindelig flygtede fra, uden at det får indflydelse på ens efterløn og førtidspension. »Man siger, at det er snyd og bedrag, og det er der ganske givet også meget af, men der er også en del af det, der sker, som foregår inden for lovens rammer. Derfor er det ikke rimeligt bare at gå ud og sige, at de alle sammen er svindlere og bedragere«, siger han. Derfor mener Eyvind Vesselbo, at loven bør laves om, så flygtninge ikke længere har mulighed for at tage hverken efterløn, førtids- eller folkepension med sig til hjemlandet. »De har fået opholdstilladelse, fordi de er personligt forfulgt, og kan de tage tilbage, så må det være, fordi de ikke længere er forfulgte. Så må den persons sag tages op igen, ellers udvander man hele flygtningebegrebet«, siger Eyvind Vesselbo.