Politi ransager Nørrebro-kollektiv

Lyt til artiklen

Under en ransagning mandag i et kollektiv på Nørrebro, hvor politiet egentlig blot ledte efter en mand og hans pistol, var der masser af ekstra-gevinster. Mere end ti politifolk troppede op i kollektivet Bumzen i Baldersgade 20, der er kendt for at huse autonome med en tæt tilknytning til Ungdomshuset på Nørrebro. I kollektivet fandt betjentene foruden pistolen tre kasser brosten, ni molotovcocktails, fem-seks jernrør med håndtag, et par slangebøsser og en stjålen varmtvandsbeholder. Men pistolens ejermand, der formodes at stå bag et røveri på åben gade for godt en uge siden, var ikke at finde i lejligheden. Politiet er helt sikre på, at den formodede gerningsmand bor i kollektivet - og mener også, at det var hans værelse, som pistolen blev fundet på. Han mistænkes for den 10. november at have truet en anden mand til at udlevere sine penge, og for med pistolen at have truet sit offer hen til en dankortsautomat, hvor han flere gange hævede penge på offerets dankort. Politiet har ikke sigtet andre personer i kollektivet, men leder forsat efter den formodede gerningsmand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her