Studerende må betale selv

Betal ved kasse ét for din uddannelse. Sådan bliver det fra næste år, når omtrent 3.000 sygeplejestuderende vælger sig ind på deres overbygningsuddannelse - den såkaldte professionsbachelor. »Mit bud er, at det vil skabe kaos på sygeplejeskolerne. De studerende vil modsætte sig kravet om betaling - eventuelt ved at tage orlov, og så tager det jo endnu længere tid, før vi kommer ud og arbejder på sygehusene«, siger Mie Bonde fra Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole. Rammer sygeplejerskerne Der er tale om en overgangsordning, der kun rammer sygeplejeskolerne. Læser man til fysio- og ergoterapeut eller til jordemoder betaler staten de 4.500 kroner, det koster at tage en professionsbachelor. Men det princip bliver først indført om to år for de sygeplejestuderende. »Dermed gør man det næsten umuligt for os at tage vores overbygning. I forvejen er vi klemt på pengepungen, og det er umuligt både at betale studielånet tilbage, betale for egen uddannelse og samtidig hive pengene hjem på et deltidsarbejde. Det hænger simpelthen ikke sammen«, siger Jes Haberlandt fra Sygeplejeskolen i Silkeborg. Lønnet praktik Et argument for at lade de sygeplejestuderende betale for deres professionsbachelor er, at de får løn under deres praktik. Til gengæld får de ikke SU, og derfor bliver de nødt til at arbejde, mens de studerer. Paradoksalt nok har de Sygeplejestuderendes Landsråd (SLS) været med til at godkende ordningen sammen med Dansk Sygeplejeråd og Undervisningsministeriet. »Vi har nået det bedst mulige resultat inden for de rammer, vi havde til rådighed. For os er kvalitetsløftet i uddannelsen det vigtigste, og det mener vi er opnået med den nuværende ordning«, siger Tina Petersen, konstitueret formand for SLS. Svært at se Men kvalitetsløftet har de studerende svært ved at få øje på. Professionsbacheloren skal nemlig tages over et forløb på otte måneder samtidig med, at de studerende starter i nyt job som sygeplejerske. »Det betyder, at vi må sige nej til aften- og weekendvagter for at passe vores studium ved siden af. Vi får meget svært ved at holde vores vagtplaner på arbejdet. Sygehusene får kun det halve udbytte ud af vores arbejdskraft, og samtidig bliver det næsten umuligt at koncentrere sig om uddannelsen«, siger Christel Petersen fra Frederiksborg Amts Sygeplejeskole i Hillerød. Hun frygter at ordningen med brugerbetaling især vil gå ud over børnefamilierne. »Man snakker så meget om rummelighed inden for sygeplejeuddannelsen. Men børnefamilierne får hverken tid eller råd til at tage overbygningsuddannelsen, som er dybt nødvendig for at gøre os til bedre sygeplejersker«. Orlov i protest På enkelte sygeplejeskoler taler de studerende om at tage orlov fra uddannelsen for at modsætte sig brugerbetaling. »Vi har diskuteret at tage orlov på hele semestret. På den måde kommer vi så meget bagud i vores uddannelse, at vi kan få den betalt på den nye ordning. Det er synd, vi må gøre det på den måde, for det betyder, at vi ikke kan komme i arbejde som planlagt«, siger Eva Møller fra Slagelse Sygeplejeskole. Bremsen sat i En sygeplejeskole har derfor allerede sat bremsen i over for studerende, der går med orlovsplaner. »Vi overvejede at tage orlov i protest mod ordningen. Men skolen har allerede lagt restriktioner over for os, sådan at det ikke kan lade sig gøre«, siger Monica Jørgensen fra Ribe Amts Sygeplejeskole. Der er heller ikke meget hjælp at hente fra Dansk Sygeplejeråd, der støtter brugerbetalingen. »I modsætning til andre mellemlange uddannelser får vores studerende løn under praktik, og derfor har de råd til at betale for deres overbygningsuddannelse«, siger næstformand i dansk sygeplejeråd Aase Langvad.